Denne lille rapport fra eksperimenterne med at finde frem til nogle rimelige konstruktionsmåder for den vigtige kulisse der hedder skibe, er også en illustration af de baner vi tænker i, når det gælder konstruktion af miljøerne. Det er klart at regulære rekonstruktioner både er økonomisk umulige, men også og især umulige af ”mentale” grunde. Men det sidste tænker vi på alt det med om hvorvidt historiske rekonstruktioner overhovedet er mulige og om hvornår en rekonstruktion mere ligner et stykke Nationalmuseum i en kulturfilm end en kulisse i en dramatisk film. Det er et spørgsmål om at lave billeder, og den eneste måde man kan ”bevise” noget på, er gennem billedernes evne til at fungere. 

Men nok om det. Økonomien begrænser som sagt alligevel alle virkelige rekonstruktionsmuligheder. Det gælder altså om at finde nogle økonomisk fremkommelige veje. Og gøre det til en kvalitet, altså ikke få det til at blive en papmaché-illusionisme. At bevare fornemmelsen fra det historiske materiale, de mere eller mindre videnskabelige oplysninger spiller stadig en afgørende rolle, og så arbejde rent og konstruktivt med de nutidige materialer. Hvordan ville en viking bygge en båd af glasfiber og polyether – det er opgaven.