Jeg tror at påklædning sådan set betyder meget. Det mest banale eksempel, der er jo de der ungdommer, der klæder sig med hippietøj for at demonstrere deres selvstændighed i forhold til familien og lignende. Da bruges tøjet direkte som et middel til at demonstrere med. Det er helt tydeligt. Men flertallet af mennesker klæder sig moderigtigt, det er jo bare ligeså åndssvagt, for det er sådan, at det er meget lidt det almindelige menneske har bevidsthed om. Selv går jeg altid med arbejdstøj og jeg er revnende ligeglad med, hvor jeg kommer og hvad jeg skal til. En sådan udtalelse kan selvfølgelig misforstås. Det kan forstås som krukkethed af en eller anden slags, men jeg har en tilbøjelighed til at gå med det der arbejdstøj. 

Når jeg skal forklare hvorfor, så må det være noget med, at jeg tror, at man solidariserer sig med et eller andet. Ligegyldigt om man har hippietøj eller borgertøj eller arbejdstøj, så er det altid udtryk for en solidaritetsfølelse eller tilløb til samme med de mennesker som går i samme kluns. Jeg ved ikke om jeg er arbejdsliderlig, men jeg kan lide at bestille noget. Jeg behøver ikke at få penge for det jeg bestiller, så der er nok en sammenhæng der på en eller anden måde. Så kan jeg jo sige, at jeg har foretrukket nogle hvide murerbukser og de er jo enormt upraktiske fra et rengøringssynspunkt, men så må jeg gå med dem lidt brogede.

Hvorfor har du foretrukket de hvide murerbukser?

Ja, det er ikke sådan en intellektuel anstrengelse, der har resulteret i hvide murerbukser.

Er det faconen i dem?

Nå, det tror jeg såmænd  heller ikke. Ja, det kan nu for resten godt være. Alternativet ville jo på en eller anden måde være de der cowboybukser, men dels tilhører de en uniform, som jeg ikke vil solidarisere mig med, og dels så er pladsforholdene i de bukser ikke særligt gode.

Når du taler om kunst, har du et begreb du kalder det smukke. Gælder det også påklædning?

Nå ja, det rammer også de her bukser, for selvom om de ikke er kønne, og de sådan er møgbeskidte, så er de nok alligevel rigtigere. De markerer sig i tilværelsen. Man kan altid se dem.