Biografi

Poul Gernes 1992

Foto: Jens Astrup

Poul Gernes var en markant personlighed i dansk kunstliv fra begyndelsen af 1960’erne til sin død i 1996. Hans epokegørende indsats som billedkunstner kan inddeles i tre faser:
 
• Han var en af initiativtagerne bag Den eksperimenterende Kunstskole (1961-69), hvis alternative, kollektive kunstpraksis var et brud med den etablerede kunstscene. Poul Gernes var på Eks-skolen lærer, organisator og aktiv billedkunstner. Han samarbejdede med Troels Andersen, John Davidsen, Per Kirkeby, Peter Louis-Jensen, Bjørn Nørgaard m.fl.
 
• Med sin farvesætning af det nyopførte Herlev Sygehus (1970-76) skabte Poul Gernes et nøje gennemtænkt, farvestærkt og varieret kromatisk sprog til alle hospitalets funktioner, fra ankomsthallen over de mange gangarealer til afdelinger og sengeafsnit. 

• Sammen med sin ægtefælle Aase Seidler Gernes, sin datter Ulrikka Gernes og en stab af hjælpere udførte Poul Gernes fra 1977 til sin død omkring 150 udsmykninger af vidt forskellig karakter i hele landet.

Poul Gernes havde stærke meninger om kunstens betydning i samfundet. Han gav kontinuerligt udtryk for sine synspunkter i artikler, pamfletter, bøger og offentlige debatter. Som udstiller, lærer og senere professor ved Kunstakademiet i København lod han sine ideologiske synspunkter gå hånd i hånd med sin kunstneriske praksis og viste, at billedkunsten i almenhedens tjeneste kan overbringe opløftelse, indsigt og skønhed.

 

Barndom og ungdom

Poul Gernes blev født 19. marts 1925 på Frederiksberg som søn af skotøjsfabrikant Viggo Gerner Nielsen (?-1958) og Ellen f. Finnerup (1900-1984). Han malede allerede fra barnsben, bl.a. inspireret af sin faster Margrethe Clausen (1901-1985). Hun var uddannet på Kunstakademiet, udstillede jævnligt på Charlottenborgs Forårsudstillinger og var aktiv i et netværk af kvindelige kunstnere. [note]Erik Steffensen: Poul Gernes – Monografi. København 2000, s. 18.

I 1943 kom Poul Gernes i lære som litograf hos Andreasen & Lachmann, et større litografisk værksted, der især var kendt for reklameplakater af høj kvalitet. Han færdiggjorde sin uddannelse i 1948 ”med ros.” 

Som lærling fulgte han aftenundervisningen på Frederiksberg Tekniske Skole. Her traf han Aase Seidler Jensen (1927-2018), der stod i lære som stoftrykker. De dannede par fra 1946, blev gift i 1948 og fik fire overlevende børn. Ægteparret bosatte sig i 1953 i Herlev, fra 1965 i Sydsverige.

Aase og Pouls bryllupskort, fremstillet af Poul Gernes, 1948

Foto: skan

 
Som ung malede og tegnede Poul Gernes naturalistiske motiver, bl.a. landskabs-, have- og figurmotiver. Ungdomsværkerne viser inspiration fra dansk naturalisme. J. F. Willumsen, Henri Matisse og neoimpressionismen er også nævnt som vigtige inspirationskilder. [note]Troels Andersen: ”Paul Gernes.” I Sys Hartmann (red.): Weilbach – Dansk Kunstnerleksikon – Andet bind. København 1994, s. 436-8.

I 1948-49 vendte Poul Gernes sig fra det naturalistiske udtryk til et rent nonfigurativt formsprog. I 1949 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling med tre kompositioner af lineære motiver, af krydsende vandrette og lodrette linjer. 

Derefter fulgte nogle år, hvor Poul Gernes forholdt sig tvivlende over for maleriet og beskæftigede sig med arkitektur og møbeldesign.

Aase og Poul Gernes’ første hjem var i Ravnsborggade på Nørrebro i København, men i 1953 opførte de som selvbyggere (det udløste en statsgaranteret lån) et parcelhus i Herlev. Her var værksted med et langt trykkebord til Aase Gernes’ stoftrykproduktion. Hendes arbejder samt indtægten fra byggeriet i statslånshuset udgjorde familiens væsentligste indtægtskilde op igennem 50’erne og begyndelsen af 60’erne. Den fælles indkomst blev suppleret af begge ægtefællers undervisning, især på aftenskoler. [note]Nina Hobolth: ”Fra et hjørne af verden.” I Ulrikka S. Gernes, Nina Hobolth & Maj-Britt Willumsen (red.): Aase Seidler Gernes. Frederiksberg 2015, s. 39.

Familien forøgedes med børnene Jesper, f. 1951 og Anne-Sofie, f. 1954. Nogle år senere kom Konrad, f. 1962 og Ulrikka, f. 1965.
 

Tidlig karriere

For Poul Gernes var 1950’erne urolige, søgende år. Han var i tvivl om sit kald, vendte den traditionelle billedkunst ryggen og søgte over i et mere eksperimentelt formsprog. Hans interessefelt blev design af møbler, lamper og tapeter. Han var kortvarigt inddraget i et af dansk modernismes hotspots, da han blev assistent på kunstneren og arkitekten Gunnar Aagaard Andersens (1919-1982) tegnestue. Stilistisk beslægtet med Poul Gernes’ møbeldesign var også et forslag til et monument ved Atomforsøgsstation Risø, som han indsendte til en konkurrence i 1956. [note]Troels Andersen: ”Paul Gernes.” I: Eksempler og motiver – Artikler om dansk kunst i det 20 århundrede. København 1988, s. 156-159; Troels Andersen: ”Gernes.” I Karola Grässlin (red.): Poul Gernes. Kunstverein Braunschweig 2002, s. 28-29; Lars Morell: Broderskabet – Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. København 2009, s. 10.

Model til skulptur ved Atomforsøgsstation Risø, 1956

Foto: Anders Sune Berg

Til det mere anekdotiske hører, at Poul Gernes i sommeren 1957 rejste til Norge for at medvirke som statist i Hollywood-filmen The Vikings, instrueret af Richard Fleischer og med Kirk Douglas og Janet Leigh i hovedrollerne. En historisk fiktionsfilm havde brug for rigtige vikinger med blå øjne og fuldskæg. Det kunne Poul Gernes levere – og få løn for det. [note]Erik Steffensen: Poul Gernes – Monografi. København 2000, s. 37.

I 1959-60 genoptog Poul Gernes de abstrakte billedkompositioner, han havde arbejdet med ti år tidligere. Han udførte en serie malerier, tuschtegninger og tryk, der som fælles udtryk lignede labyrinter. De bestod af løbende vandrette og lodrette linjer, undertiden med punktvise nedslag af farvefelter i de sort-hvide stregforløb og flader. 

Et udvalg blev i foråret 1960 fremvist i Galerie Hybler, et toneangivende udstillingssted på den københavnske kunstscene. Udstillingen vakte opmærksomhed. Den markerede Poul Gernes’ tilbagevenden til kunst- og udstillingslivet, hvor han bl.a. fik kontakt med den tyske Fluxus-kunstner Arthur Köpcke (1928-1977), hvis inspirerende indflydelse på det danske kunstmiljø var enorm. 

Et andet vigtigt grosted for 60’ernes nybrud i kunsten var Galerie København, der åbnede i maj 1961. Her udstillede Poul Gernes malerier, hvor man stadig kunne “følge den labyrintiske streg som en følelsesnerve, men denne gang på et ocean af stærkt farvede organiske påsmurte farvepletter.” [note]Erik Steffensen: Poul Gernes – Monografi. København 2000, s. 44.

Galleriets ejer Mogens Kjær ville gerne etablere et nordisk akademi for ballet, billedkunst, litteratur, musik og teater. Men da de vidtløftige planer stod i stampe, og planlægningsgruppen ikke syntes at komme videre, blev Poul Gernes, der var med i de mange forudgående møder, utålmodig. Ole Schwalbe, som Poul Gernes kendte fra teknisk skole i ungdomsårene, opfordrede ham derfor til at starte med at realisere planerne om en malerskole. Poul Gernes, der traf Troels Andersen til møderne om NORDAK, greb opfordringen. Dermed var den første trædesten til en eksperimenterende kunstskole lagt. [note]Lars Morell: Broderskabet – Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. København 2009, s. 26-27.

Poul Gernes var også en af aktørerne bag Sommerudstillingen, der startede som opposition til de traditionelle censurerede udstillinger som Kunstnernes Efterårsudstilling og Charlottenborgs Forårsudstilling. Sommerudstillingen, som blev afholdt første gang i Den Frie Udstillingsbygning i 1961, blev endnu en markering af de nye bevægelser, der udfordrede det traditionelle kunstliv.  

En jury med fornemmelse for samtidens kunstudtryk gennemgik 1700 arbejder af 280 kunstnere og udvalgte 65 kunstnere til at udstille 228 værker. Blandt udstillerne var kunstnere, der i de følgende år blev etablerede navne i dansk kunst; adskillige blev tilknyttet den af Poul Gernes og NORDAK-gruppen påtænkte alternative kunstskole, bl.a. Peter Louis-Jensen, Roger Martyn Pring og Poul Gernes selv. [note]Lars Morell: Broderskabet – Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. København 2009, s. 22; Tania Ørum: De eksperimenterende tressere - Kunst i en opbrudstid. København 2009, s.125.

Poul Gernes forbereder Sommerudstillingen på Den Frie, 1961

Foto: Sven Gjørling

Etablering af Den eksperimenterende Kunstskole

Poul Gernes og kunsthistorikeren Troels Andersen (1940-2021) udarbejdede rammerne for den nye skole. Den skulle fungere i en anti-akademisk arbejdsform, med et udadvendt  og nysgerrigt kunstsyn som det bærende. Derfor kom den til at hedde Den eksperimenterende Kunstskole (Eks-skolen). Dens betydning for dansk kunsthistorie blev absolut skelsættende.

Den grundlagdes uden lokaler og økonomi, men fandt indenfor kort tid lokaler og opnåede offentlige tilskud til at gennemføre visionerne. Men ulønnede lærerkræfter og en mere end beskeden økonomisk ramme blev vilkårene for skolens overlevelse. Tilgangen af elever åbnede i oktober 1961. Der oprettedes et dag- og et aftenhold. Blandt eleverne var fra starten Peter Louis-Jensen, Erik Gram-Hansen og John Davidsen.

Som navnet fortæller, var den eksperimentelle tilgang til kunsten det essentielle. Traditionelle undervisningsformer blev erstattet med nye tiltag. Elev-lærer-forholdet var opløst, og skolens deltagere optaget i et “broderskab”. De kunstneriske arbejdsmetoder var anti-autoritære, og kollektive arbejdsgange var normen. [note]Tania Ørum: “The experimental art school.” I Alice Maude-Roxby & Joan Giroux (red.): Anti-Academy. Southampton 2013, s. 93. Igennem 1960’erne var Poul Gernes - i kraft af sin myndige personlighed, sin alder (10-15 år ældre end de fleste), sine erfaringer og ikke mindst sin ustoppelige iderigdom - en markant skikkelse på Eks-skolen. Skolens arbejdsform var åbne dialoger. Fysiske resultater havde form af materialeundersøgelser, udstillinger, happenings og performances.

Poul Gernes’ tilknytning til Eks-skolen faldt i to perioder. Den første gik fra skolens start i efteråret 1961 til 1964. I 1964 tog Poul Gernes med familien på ét års rejse sydpå igennem Europa til Nordafrika. Ved hjemkomsten arbejdede han igen i Eks-skoleregi og på udstillingsprojekter sammen med kunstnere fra Eks-skolen. 

Den Eksperimenterende Kunstskole på udflugt, 1961-2. Fra venstre til højre: Bjørn Rønne, Kate Jönsson, Troels Andersen, Leif Holmberg, Peter Louis-Jensen, Poul Gernes og erik gram:hansen

Foto: ukendt

Den eksperimenterende Kunstskole 1961-64 – materialeundersøgelser

I de første år på Eks-skolen skabte Poul Gernes værker, der var et radikalt brud med hans tidligere abstrakte værker. Hidtil havde hans malerier og tegninger været præget af håndholdt penselføring og været i slægt med det konstruktivistiske maleri, der var fremherskende i dansk kunstliv med Richard Mortensen og Robert Jacobsen som de kendteste navne. Nu medførte aktiviteterne på Eks-skolen en ny og stor spændvidde i hans kunstneriske produktion.

Skolens pædagogik var i høj grad styret af Poul Gernes, som ønskede at skabe et arbejds- og atelierfællesskab. Der var foredrag, galleri-besøg og hver uge udflugter til nærliggende lossepladser, hvorefter det hjemtagne skrald blev omsat til skulpturer og collager.

I den første tid på skolen blev der også indkaldt lærere, som skulle introducere forskellige teknikker, og grafiske processer blev et centralt arbejdsfelt. Jørgen Rømer og Richard Winther instruerede i koldnål og ætsning. Poul Gernes, der som litograf havde godt greb om de grafiske teknikker, udførte tryk, der næsten overgik fantasien. Store zinkplader blev gennemhullet med en lægtehammer – Over 100 slag med en hammer – eller lagt under busser for at præges af dæktryk – Aftryk af dæk på buslinje 29. Trådskulpturer og metalrelieffer med foldninger og huller var tredimensionelle paralleller til de grafiske blade, ligesom Poul Gernes’ malerier med klatter af farve fra samme tid kan ses som paralleller til hammerslagene. [note]Lars Morell: Broderskabet – Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. København 2009, s.33-56.

Eks-skolens start i 1961 var præget af materialeundersøgelser under ledelse af Poul Gernes. Med genstande fra produkthandlere og lossepladser som gamle døre, wc-låg, jernskrot, dåser, radiodele osv. skabtes skulpturer og collager. Maling blev klunset fra fabrikker, butikker og affaldscontainere. Modsat traditionelle akademitraditioner, hvor discipliner som tegning og grafik foregik i lukkede rum over flere år, bevægede Eks-skolen sig efter få måneder ud af undervisningslokalerne og gjorde sig synlig gennem elevudstillinger, offentlige demonstrationer og deltagelse i konkurrencer. 

Allerede i april 1962 afholdtes den første elev-udstilling (og principielt var der ingen skel mellem elever og lærere, så man udstillede på lige fod) i kældergalleriet i Admiralgade 20. Der var 27 udstillere, bl.a. John Davidsen, Egon Fischer, Poul Gernes, Per Kirkeby, Peter Louis-Jensen, Jørgen Rømer og Richard Winther. 

I maj 1962 fandt Sommerudstillingens anden udstilling sted på Den Frie. Kataloget blev redigeret af Poul Gernes. Der var mange grafiske bidrag til kataloget fra Eks-skolen, og kunstnerne var rigt repræsenteret på udstillingen.
  
Ved det nye skoleårs start i september 1962 forsøgte man gennem en demonstration at  synliggøre skolen ved at flytte det grafiske værksted ud på Kongens Nytorv. Der blev fremstillet grafik, malet kollektive billeder og opsendt balloner med gavekort til et grafisk arbejde.

Foreningen Storkøbenhavns Mejerier inviterede ni kunstnere til at lave forslag til en mælkegavl. Poul Gernes var en af dem. Han tog opgaven med til Eks-skolen og brugte den i undervisningen, hvor han lod kunstnerne arbejde to og to om forslag. Til sidst indsendte han alle forslag anonymt til bestillerne, og de valgte ét af forslagene, nemlig Poul Gernes’ i samarbejde med Peter Louis-Jensen. Præsentationen af de ni forslag fandt sted i Kunstakademiets store sal, og Poul Gernes tog alle eleverne med. Det blev der en del postyr ud af. [note]Lars Morell: Broderskabet – Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. København 2009, s.78-79.

Poul Gernes ankom en dag i efteråret til skolen med et Hasselblad kamera og bad eleverne om at fotografere en kop. Filmmediet blev nu inddraget som et relevant udtryksmiddel og i oktober 1962 startede en filmklasse under aftenskoleloven. Parallelt med undervisningen blev der afholdt filmaftener, og selvom samarbejdet med underviseren Sune Lund-Sørensen brød sammen efter nogle gange, besluttede Eks-skolens kunstnere at fortsætte. Med et 16mm kamera lavede Poul Gernes, Peter Louis-Jensen, Per Kirkeby m.fl. projektet Svinedrengen. Filmeksperimenter blev en vigtig del af Eks-skolens interessefelt, og flere anskaffede sig 8mm kameraer. [note]Lars Morell: Broderskabet – Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. København 2009, s.75-77.

I februar 1963 udstillede Eks-skolen, med bl.a. Per Kirkeby, Poul Gernes, Egon Fischer og Peter Louis-Jensen, i Galerie Gammel Strand. Der var en fællesskulptur af sortmalede frugtkasser af Egon Fischer og Poul Gernes samt en stor collage af Per Kirkeby og John Davidsen. Peter Louis-Jensen og Poul Gernes præsenterede et fællesbillede med titlen Demokratiseringen. Udstillingen blev mødt med skepsis. [note]Troels Andersen: Ex-skolen – Eksperiment Kunst Skole. Silkeborg 2010, s. 40.

Men fællesbilledet er interessant, fordi det rummer kimen til Poul Gernes’ kommende seriemalerier. Maleriet bestod af seks masonitplader, hver på 61 x 61 cm, bemalet med syntetisk maling (Eks-skolen brugte industrimaling i modsætning til oliefarver). Tilsammen indeholdt de seks plader bogstaverne på værktitlen Demokratiseringen, men de var klippet op og komponeret ind i et rebus-abstrakt mønster. 

Den store rejse 1964

Det er blevet kaldt et vendepunkt, at Poul Gernes og hans familie – Aase Seidler Gernes og deres tre børn – i 1964 drog på en lang rejse til Sydeuropa og Nordafrika. Huset i Herlev blev solgt, og et folkevognsrugbrød blev nomadefamiliens transportmiddel og hjem. De kom bl.a. til Portugal, hvor de blev i adskillige måneder, og hvor interessen for farverig dekoration af bygninger begyndte at modnes. Over Gibraltar kørte familien til Marokko, Algeriet og Tunesien. Rejsen tilbage til Europa gik over Sicilien, til Italien og Grækenland og hjem igennem Østeuropa, hvor der blev gjort et længere ophold i Prag. [note]Lars Morell: Broderskabet – Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. København 2009 s.104.

Den store rejse medførte, at Poul Gernes blev mere kunstnerisk afklaret og hans kunst fik monumentalkarakter. [note]Erik Steffensen: Poul Gernes – Monografi. København 2000, s.60. Efter hjemkomsten købte familien et husmandssted i Sydsverige, der også blev et produktionssted for mange kommende arbejder, udført af “familiekollektivet”.

Familiens hjem i Ekeröd under arbejdet med udsmykningen af Carlsberg tappehal, 1977

Foto: Aase Seidler Gernes

Eks-skolen 1965-68 − happenings, udstillinger og arbejder

Da Poul Gernes dukkede op på Eks-skolen efter sin lange udlandsrejse, indtog han atter en central rolle i dét, der ikke længere fremstod som en skole, men snarere som et kollektivt arbejdsfællesskab.

Han blev straks involveret i planlægningen af happenings, som fandt sted med større hyppighed. De første happenings i Eks-skolens lokaler var arrangeret af Fluxus-bevægelsen med Arthur Köpcke og Eric Andersen. Men i 1964 var Bjørn Nørgaard blevet elev på skolen, og komponisten Henning Christiansen blev et aktivt medlem, der også inddrog sine tyske kontakter, eksempelvis Joseph Beuys. Forfatteren Hans-Jørgen Nielsen og journalisten Erik Thygesen blev også en del af den gruppe, der arrangerede og gennemførte happenings, ikke mindst på landets gymnasier.

Poul Gernes var en eminent performer i mange af Eks-skolens happenings i årene 1965-66, og ofte var det ham, der udfærdigede de stikordsagtige partiturer. Tre meget forskellige, uforglemmelige ideer til disse happenings var konciperet af Poul Gernes selv.

Den første var hans Papirperformance, som han opførte fra 1965 og frem ved flere lejligheder. I total tavshed indhyllede han sig nedefra og op i indpakningspapir, så han til sidst forsvandt ind i en papirkegle. Derefter klippede han sig fri med et enkelt greb og destruerede dermed kegle-skulpturen.

Det andet eksempel på en happening var ganske enkel: Poul Gernes opbyggede med papkasser en væg og nedtog den igen – iført en sweater i kontrastfarven.

Det tredje berømte værk skabte Poul Gernes til happeningen Tilstande i Eks-skolens kældergalleri i St. Kongensgade 101. Her tapetserede han det forreste lokales vægge og vinduer med maskinpapir, der var malet i otte vandrette farverige striber. Det gav en ganske enestående baggrund og var en visuel medspiller til Joseph Beuys’ optræden.

Erik Steffensen opsummerer: “Striberummet i Store Kongensgade var kulminationen på mange års arbejde med at drive billedet væk fra staffeliet og samtidig bevare værkets udtrykspotentiale. Erkendelserne om rum og flade havde været undervejs længe, og enkelte værker bærer vidnesbyrd om en stor indsigt i materialernes og farvernes liv båret af praktiske forsøg. Bevægelse, psyke, tid og rum blev til synlige genstande i disse forsøg, der tilstræbte at frigøre kunsten fra dens traditionelle fastholdelse i kategorier som skulptur og maleri”. [note]Erik Steffensen: Poul Gernes – Monografi. København 2000, s.87-88.

Happeningfestival, oktober 1966. Bag Poul Gernes og Hans-Jørgen Nielsen skimtes Joseph Beuys med hat

Foto: Robert Nielsen

Så var der udstillingerne, der kom i hurtig rækkefølge. Først Biludstillingen i 1965 på København Kommunes Hovedbibliotek med store materialeophobninger. Dernæst opsattes samme sted Menneskeudstillingen med store collager, objekter af tøj og fotos. Men bibliotekets bestyrelse besluttede at aflyse udstillingen kort før den planlagte åbning.

I 1966 lavede Poul Gernes til Charlottenborgs Forårsudstilling et kæmpe stribebillede, sammensat af masonitplader og bemalet med syntetisk lak. Det blev opsat i udstillingsbygningens store trapperum og smeltede ind i arkitekturen som en udsmykning. 

Poul Gernes udstillede igen samme år - på Nordisk Ungdomsbiennale - i Charlottenborgs forhal: en stor billedserie, kvadrater flettet i skakternmønster af farvede papirstrimler, og dertil, som et skulpturelt samlende element, opførte han en loftshøj orange søjle.

I 1969 fejrede Kunstakademiet 200-året for den første udstilling på Charlottenborg ved at invitere til arbejdende kunstnertræf. Til kunstnerne (og andre besøgende) byggede Poul Gernes et stort baderum af trælægter og halvgennemsigtigt plastik, hvor der var fælles brusebad og sauna. Kunstinstitutionens nyttevirkning var nærmest fuldkommen.

Poul Gernes deltog i langt flere udstillinger end der kan nævnes her. Hans bidrag spændte fra gigantiske malerier og serielle billedforløb over store collager til omfattende tableauer. For Poul Gernes udgjorde hver eneste udstilling en mulighed for at eksperimentere med stoflighed, rumlighed og det kunstneriske udtryk. Stedsspecifikke projekter som det Store Stribebillede fra Charlottenborgs trapperepos, Papkassetårnet, Drømmeskibet m.fl. er i dag vigtige kunstværker i egen ret, men de blev skabt som processuelle udsagn.

ca. 1967

Foto: ukendt

Efter Eks-skolen

I Eks-skolen blev den kunstneriske proces hele tiden blev indlejret i samfundsmæssige tiltag og politisk aktivisme. At holde balancen imellem kunstnerisk skaben og socialt engagement var naturligvis en individuel afvejning, men Poul Gernes var med i den bredest tænkelige vifte af aktiviteter, fra det kollektive ansvar for undervisning og eksperimenter til bredt anlagte udstillinger og sociale aktiviteter. Og med årene i Eks-skolen blev det formsprog udviklet, som skulle kendetegne Poul Gernes’ fortsatte kunstneriske virke.

I 1960’erne var der foregået et voldsomt udviklingsforløb i Poul Gernes’ kunst. Fra de tidlige søgende og eksperimentelle værker arbejdede han ved årtiets slutning på tre platforme. Den første var som billedkunstner med serielle malerier, hvis motiver var enkle tegn og ornamenter som striber, prikker og kryds. Den anden var som grafiker. Bl.a. den litografiske serie Selvportræt (1-16) i Hvedekorn gav en enorm anerkendelse i kunstnerkredse. [note]Hvedekorn – Tidsskrift for litteratur og grafik. 40. årgang nr. 2 1966. Den tredje var med store, ofte collageprægede, udstillinger, der på lige fod med “rigtige” kunstværker inddrog hverdagsfænomener som biler, både, tegneserier og reklamer.

Raderinger, litografier, linoleumssnit, silketryk, offset, tekster og design til kataloger, tidsskrifter og bøger flød fra Poul Gernes’ hånd i stort tal, oftest i forbindelse med udstillinger, til kunstnermapper og bogudgivelser. Eks-skolens Trykkeri blev det foretrukne sted at samarbejde med. 

I 1972 designede han omslaget med den kulørte blomst for MagnaPrint-bogserien for mennesker med synshandicap, udgivet af Borgens Forlag og Ny Dansk Litteraturselskab. 

Samme år udstillede han Forslag til EF-flag i Daner Galleriet i Studiestræde. Værket bestod af faner i stofcollager, broderi og stoftryk og var udført i samarbejde med Aase Seidler Gernes. I anledning af afstemningen om Danmarks optagelse i Det Europæiske Fællesskab havde de lavet forslag til fælles flag med diverse motiver (mange med en god portion humor): En fredsdue, en vaffelis, Adam og Eva, patchwork med blomster som et atlas over de forskellige medlemslande osv. 

Efterhånden som Eks-skolens kunstnere fandt hver deres individuelle kunstneriske udtryk og egenart, indgik Poul Gernes i nye udstillingsgrupper, bl.a. Arme & Ben, som bestod af Poul Gernes, Erik Hagens, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Lene Adler Pedersen, Ursula Reuter Christiansen og Richard Winther samt komponisten Henning Christiansen.

På Arme & Bens udstillinger bidrog han med følgende arbejder:
• 1976: På Kunstmuseum Luzern viste Poul Gernes en serie masonitbilleder over det svejtsiske flag samt store papirklip.
• 1977: I Aarhus Kunstbygning skabte han en kæmpe papirblomst.
• 1978: På Willumsens Museum i Frederikssund opbyggede han en kæmpe majstang og fra loftet hængte han store stykker (stof)lakridskonfekt.
 
I 1973-76 gennemførte Poul Gernes og Per Kirkeby et spillefilm-projekt, Normannerne. Før et manuskript lå klar, startede filmholdet med at etablere et så vidt muligt autentisk miljø af boliger, både og beklædning. Filmen skulle afspejle vikingernes livsbetingelser, men da der i mange tilfælde manglede konkret viden, indførte man scener i filmen med samtidige narrativer og forklaringer. Det var svært for anmeldere og publikum at forstå filmens hensigt og eksperimenterende form, da den fik biografpremiere. Dertil var den for avantgarde for sin tid. [note]Troels Andersen: Gernes. I Karola Grässlin (red.) Poul Gernes. Kunstverein Braunschweig 2002, s. 26-31.

Poul Gernes i en af de både, han byggede til filmen Normannerne, ca. 1972

Foto: Jesper Gernes

Herlev Hospital 1968-1976

Farvernes medicin var den altomfattende hensigt med Poul Gernes’ farvesætning af Herlev Hospital. [note]Ulrikka S. Gernes & Peter Michael Hornung: Farvernes Medicin – The Medicine of Colours. Poul Gernes og Amtssygehuset i Herlev. København 2003. Opgaven blev tildelt Poul Gernes i 1968 efter en lukket konkurrence og realiseret i et tæt samarbejde med tegnestuen Selchau, Bruël og Bornebusch. 

Konkurrencen fokuserede i første omgang på forhallen til sygehuset. Tanken var, at den store foyer allerede ved ankomsten skulle give opmuntring og varme til patienter og pårørende. Udsmykningen bestod af 50 store masonitbilleder, der gik fra gulv til loft samt fire foldedøre. Motiverne på malerier og døre var gentagelser og variationer over værker fra tidligere udstillinger, men formatet var større. Spændvidden i farveholdningen var nærmest kakofonisk – ikke harmonisøgende i gængs forstand, men billederne clashede i overraskende sammenstød. Det gav liv og opmærksomhed, så skydeskiver, bogstaver, papirklip-motiver, tern og prikker dannede en symfoni af farver og optimisme.

Takket være kunstnerens stædige overbevisning og enestående overtalelsesevne blev udsmykningen i forhallen udvidet til at omfatte farvesætning af det 25 etager høje hospitals indvendige gange, rum til lægefaglig behandling og patientstuer, møbler og gardiner. 

En tæt samarbejdspartner i hele forløbet var ægtefællen Aase Seidler Gernes, der som stoftrykker havde viden og erfaring med farver. Hun opgav sin egen produktion for at deltage 100% i arbejdet med Herlev Hospital. [note]Ulrikka S. Gernes: ”En mor er en historie uden begyndelse.” I Ulrikka S. Gernes, Nina Hobolth & Maj-Britt Willumsen (red.): Aase Seidler Gernes. Frederiksberg 2015, s.127-128.

Aase Seidler Gernes maler forarbejder til udsmykningen af Herlev Hospital, ca. 1973

Foto: Jesper Gernes

Som det første skabte parret skabte en mock-up-model på en afdeling på Gentofte Sygehus i 1970. Igennem et år testede man farvernes og tekstilernes virkning på patienter og fagpersonale. 

Efter en enorm arbejdsindsats var projektet afsluttet med hospitalets indvielse i 1976. Den fuldstændigt enestående og farveharmoniske udsmykning blev gennemført takket være Poul og Aase Gernes’ kunstneriske nerve, kompromisløshed og praktiske sans. At deres vision kunne realiseres, skyldtes også, at der i tidens ånd lå en vilje til at optimere offentlige rum for at fremme fællesskabets trivsel.

Farverne blev valgt ud fra patientstuernes placering efter verdenshjørnerne og lysindfald. Mod nord de kølige farvetoner, blå og grøn; mod syd varme rødlige farver; mod øst gule (solopgang), mod vest orange. Også gardinerne fik forskellig udformning alt efter rummenes placering, og der var både dag- og natgardiner, der kunne skærme for generende lysindfald eller holde mørket og den ydre verden væk. 

Et andet farvesystem var udtænkt efter behandlingsafdelingernes funktioner: Fødeafdelingen lysegrøn, blodbanken okseblod etc. Skilte, døre, dæksler og gulve fik tildelt funktionelle farver, ligesom gangarealernes farver afspejlede hovedretninger indenfor forskellige behandlingsområder.

Den smukke hensigt med udsmykningen af Herlev Hospital var at skabe en følelse af medmenneskelighed, og det lykkedes, selvom opgaven var enorm. Det er svimlende at tænke på, at der blev specialfremstillet 65 kilometer pinkfarvet gulvliste og 10 kilometer specialtrykt gardinstof og at 4500 døre ind til 3700 rum blev malet i 21 forskellige farver!

Herlev Hospital er det mest fuldkomne monument over Poul Gernes’ kunstneriske genialitet og står som et vidnesbyrd om at rum, funktion og farver i harmonisk, men vild udfoldelse lindrer og beriger vores liv. 

Ulrikka Gernes foran maleri til Herlev Hospitals forhal, 1973

Foto: Jesper Gernes

Kunstnerisk arbejde via et kollektiv

I 1970 flyttede Poul og Aase Gernes og deres to yngste børn ind i et stort hus ud til kysten i Nordsjælland for at realisere et alternativ til kernefamilien. Det første forsøg løb ud i sandet, men i 1972 startede Birgit og Knud Pontoppidan sammen med Poul og Aase Gernes et projekt for at hjælpe tidligere stofmisbrugere ud af deres afhængighed. De satte hårdt fysisk arbejde i centrum. Firmaet Hjælp opsøgte og istandsatte feriekolonier rundt om i Danmark, idet man arbejdede i hold af en voksen og en klient. Projektet førte til 50% resocialisering, hvilket må regnes som en succes. Resultaterne i kolonierne var også fine. De blev malet i klare og mange farver. Men sammenholdet mellem de to par knagede, børnene mistrivedes, og firmaet opløstes. [note]Birgit Pontoppidan: ”Fællesbilleder.” I Lilith (red.): Billedet som Kampmiddel – Kvindebilleder mellem 1968 og 1977. København 1977, s. 25.

Poul og Aase Gernes eksperimenterede ikke igen med kollektive boformer. Men Poul Gernes fortsatte med at være optaget af kollektive arbejdsformer. Da han i 1985 blev ansat som professor på Kunstakademiet i København ved Skolen for Mur og Rum, var hans hensigt at udføre udsmykninger med en stab af studerende. Denne arbejdsform tiltrak dog ikke de studerende, men med en dispensation fra optagelsesreglerne kunne Poul Gernes rekruttere en god og stabil stab af hjælpere. De udgjorde kernen i det, han kaldte malerfirmaet Gernes, der også omfattede ægtefællen Aase Seidler Gernes og datteren Ulrikka Gernes. 

Storfamilie, 1971-2. Rundt om bordet ses Poul Gernes, John Hunov, Birthe Inge Hunov, Maude, Peter, Konrad Gernes, Aase Gernes, Per Kirkeby, Kenneth Svensson, Anne-Sofie Gernes, Kerstin, Rebecca Kirkeby og Ulrikka Gernes.

Foto: Jesper Gernes

Udsmykninger 1977-1996

Da farvesætningen af Herlev Hospital slog Poul Gernes’ navn fast som farvernes tryllekunstner, affødte det en enorm efterspørgsel på hans kunst. Ikke som salgbare enkeltværker, men som stedsspecifikke dekorative opgaver. I de følgende årtier udførte han omkring halvandet hundrede udsmykninger af blandt andet uddannelsesinstitutioner, boliger, arbejdspladser og kulturhuse. [note]Finn Thybo Andersen: Broget ko har mange pletter – Guide til Gernes’ udsmykninger 1970-2006. København 2016.

Mange af udsmykningerne kom i stand ved at kunst- og farveinteresserede mennesker udenfor kunstinstitutionen henvendte sig til Poul Gernes. Den stedsspecifikke tilgang, som Poul og Aase Gernes havde til hver eneste opgave, stor eller lille, og den dialog, der udspillede sig før og under udsmykningernes realisering, har gjort et uforglemmeligt indtryk på de involverede. Desværre er over halvdelen af udsmykningerne gået tabt, men mange væsentlige udsmykninger findes stadig.

At der ingen øvre grænse var for Poul Gernes’ ønske om at udsmykke verden, kan ses i projektet fra 1993 om at udsmykke en hel by: Helsinge. Den plan blev ikke realiseret. 

Ved åbningen af udsmykningen på Tuborg, 1990

Foto: ukendt

En række eksempler (hvoraf nogle desværre ikke er bevaret) nævnes nedenfor i kronologisk orden:
  
• Flüggers Farvefabrik, Kolding, 1977. Udsmykningen blev udført for enden af en produktionshal på 1. sal og var den første udsmykning efter Herlev Hospital. Den består af en række store kvadratiske vægmalerier i samme “stil” som i forhallen i Herlev, farvesætning og dekorerede paller.

• Panum Instituttet, København N, 1980-81 og 1986. Denne udsmykning befinder sig i bygningens kælder og omfatter makroskopi-afdeling, seks studierum samt gangarealer; fem år senere udsmykkede dissektionssal, gennemgangsrum og kapel. Motiverne er planteformer, hvis stængler og blade som Rorschachtest-billeder spejler sig symmetrisk om en akse. Store stiliserede blomster er malet i gangarealerne, og vindrueklaser pryder kapellet.

• Morsø Teater, Nykøbing Mors, 1982. Teatersalens fortæppe er - udover gardinerne på Herlev Hospital - et enestående tekstilarbejde i Poul og Aase Gernes’ udsmykninger. Det måler 6 x 21 m og sprudler af stregmalede blomster, der svæver på den hvide grund. En blå fløjlsbort danner ramme om de hvirvlende blomster. 

• Bavneskolen i Dalby udenfor Haslev, 1983. Aulaens konstruktion var bestemmende for udsmykningen, der befinder sig over de bærende søjler. Den består af en række mindre trærelieffer med bemalede blomster på langvæggene og et stort relief på endevæggen, en vase med bølgende blade og blomstergrene. I de følgende år foretrak Poul Gernes keramiske fliser for træ.

• Rebæk Søpark Kollegiet, Hvidovre, 1983-84. Den 7-etages høje bygning, der rummer 362 værelser, fik dekorationer i gangene og omkring hver værelsesdør, det samme fik hvert af de 22 køkkener og de mange elevatorrum. Gulvets linoleum indgik også i udsmykningen, der indeholder en rigdom af motiver fra rene geometriske former til naturalistiske elementer og papirklip/skabelonmaleri.

• Horsens Rådhus, Horsens, 1985-86. I den røde murstensbygnings fælles- og gangarealer er alt inventar i to etagers højde farvesat i den lyse Gernes’ske palet, byrådssalen er beriget med en metalskulptur af gigantiske, bemalede gåsefjer og bryllupssalen er et feststemt paradis af buketter, kirsebærgrene og blomsterkranse.

• Nexø Skole, Bornholm, 1985-92 i flere etaper. Væggene i bibliotek og lærerværelse blev beriget med store bladudsmykninger, senere blev gangarealer og undervisningslokaler farvelagt og helt unikt afsluttedes med et stjerneloft – i en forbindelsesgang findes et dybblåt loft overstrøet med stjerner.

• Lille Grundet Bofællesskab, Vejle, 1988-92. De 20 træbeklædte beboelseshuse blev lyserøde, små tilbygninger andre stærke kulører og på facaderne blev der opsat lange, keramiske flisebånd. Fælleshuset – en tidligere hovedbygning – fik udvendige farvesektioner på mure, vinduesrammer og løbende facadebånd, indvendigt blev de 21 døre malet i hver deres prægnante farve og indrammet af livlige skabelonmønstre.

• Palads Teatret, København, 1989. Den udvendige farvesætning domineres af varme laksefarvede, rosa, gule og orange farver, og farvefelterne i den store bygning indordner sig arkitekturens opdeling i felter via hvide lisener. Stærkt blå, turkise og lilla vandrette facadebånd er vigtige markører i de store facader. Palads er blevet ikonet på en alternativ, frodig bygningskultur og er under stadig debat.

• Ordrup Gymnasium, Charlottenlund, 1991. En nedlukningstruet skole fik vendt udviklingen, da det forfaldne gymnasium - i et samarbejde mellem Poul Gernes, hans stab, skolens lærere og elever - gennemførte en totaludsmykning af den gamle rødstensbygning. Trappegangenes vægge fik blomsterslyngninger, træværket mange farver, gangarealer og klasseværelser farvesat; dertil kom nye gulve i stærke kulører.

• Gurrebunkeren, Nordsjælland, 1992-93. Den 2. etages dybe bunker, der var bygget under den kolde krig i 1961, blev renoveret og farvesat af Poul Gernes på en enkel og smuk måde. Trappegangene blev udsmykket med blomster i skabelonmaleri. I gangarealer og opholdsrum blev de hvide betonvægge bevaret, men inventaret - døre, karme, paneler og skabslåger - blev farvesat i stærke kulører. Beboerne ville også møde små maleriske billedtegn i rummene, i form af stjerneblomster, små cirkler og firkanter, som menneskelige hilsner i en kold virkelighed.

• Vestervangskolen, Herning, 1994. Udfordringen var en dominerende “kedelig” vægflise i den ene af to trappegange, og Poul Gernes valgte at udsmykke væggene over de gule vægfliser i et gennemløb af to etager med kæmpe stiliserede grene og et dekorativt frisebånd. I den anden trappegang blev der udført store farvefelter i ca. 1½ meters højde og døre, gelændere, vinduesrammer og loftsbjælker blev farvesat. Flere klasseværelser blev også udsmykket med blomstermotiver og paneler.

• CKU (Center for Kompetenceudvikling og Undervisning), Viborg 1995. Den sidste udsmykning, Poul Gernes udførte, var til en gymnastiksal og et varmtvandsbassin. Gymnastiksalen har fået en enkel, varm farvesætning, hvortil dørenes spraglethed giver en velkommen energi. Bassinet er omgivet af hvide vægge, der er dekoreret med lange blå bladstilke, hvorfra store gulorange og blå blomster nikker i en let svajen. Vinduesåbningerne er gule og giver rummet et fortryllet skær.

Palads Teatret i november 1989

Foto: Aase Seidler Gernes

Flere udstillinger, flere værker

Sideløbende med de mange udsmykningsopgaver blev der vist to retrospektive udstillinger med Poul Gernes’ kunst. 

Den første fandt sted på Sophienholm i Kgs. Lyngby i 1979-80, hvor det klassicistiske landsted blev proppet med kunstværker fra gulv til loft. Den var kurateret af Poul Gernes selv, og ved samme lejlighed udformede han et katalog, der i sort-hvide fotos dokumenterede hans arbejder fra ungdommens malerier til de dagsaktuelle frembringelser. Det indeholdt også to artikler af de gamle brødre fra Eks-skolen Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard, der hver satte den smukkeste rune over Poul Gernes’ betydning for dem. [note]Poul Gernes (red.): Poul Gernes på Sophienholm. Lyngby-Taarbæk 1979. 

Sophienholmudstillingen blev i 1983 efterfulgt af Paul Gernes’ store og gamle ting på Kunsten i Aalborg, også disponeret af Poul Gernes selv. I de højloftede sale var det muligt at vise hans store og omfangsrige arbejder - både billedserier, skulpturer og installationer. Et katalog med en bidende tekst om samtidskunsten havde Poul Gernes også forfattet til lejligheden. [note]Poul Gernes: ”Skal skuden ikke snart vendes?” I: Paul Gernes' store og gamle ting. Nordjyllands Kunstmuseum Informationsavis nr. 124. Aalborg 1983.

Det var blevet til utallige skulpturelle projekter fra Eks-skoletiden, blandt andet foldede metalplader, jernskrot, formalfabeter, pakkassevægge og collager. Fra ca. 1968 arbejdede Poul Gernes også med gipsskulpturer: en kæmpe piratos, et aftryk af sin egen røv, afstøbninger af mælkekartoner, lagkager og splatterfigurer. I flere af hans udsmykningsopgaver indgik store jern- og stenskulpturer med skårne cirkler og bemalede, indgraverede tegn. 

Fra begyndelsen af 1980’erne tog Poul Gernes med jævne mellemrum til marmorbruddene og værkstederne i Pietrasanta i Norditalien, hvor han udførte en række skulpturer både i mindre og større formater: skakbrikker, søjler, pudeskulpturer. Ganske kort før sin død i 1996 færdiggjorde han to figurative skulpturer, kvindefigurerne Store og Lille Rosa.

I Pietrasanta 1995

Foto: Anders Krüger

Offentlig og privat

Poul Gernes var i 35 år en billedkunstner, der fremstod som en tydelig meningsdanner i det offentlige rum. Han deltog i udstillinger og kunstneriske aktioner. Han skrev debatindlæg med forslag til udsmykninger og om sine egne holdninger til kunstpolitik. [note]Poul Gernes: Forskningsforpligtelsen 1 (København Kunstakademiets Arkitektskole 1988) er et kompendium med genoptryk af sytten avisartikler, foredrag og interviews. 

Hans undervisning som professor ved Kunstakademiet brød med den sædvanlige individualistiske praksis, og de mange udsmykninger, som han gennemførte med sit team, adskilte sig radikalt fra andre offentlige og private udsmykninger.

Malerierne – industrilak på masonitplader i standardmål – var usignerede, en praksis der markerede en afstandtagen til kunst som vare. De mange udsmykninger, der blev udført af malerfirmaet Gernes med Poul og Aase Gernes og staben af assistenter, blev heller ikke signeret. Grafiske blade blev undertiden signeret, ligesom det i skriftbilledet kunne fremgå, at Poul (eller alternativt stavet Paul) havde stået for udformning, motiv og farvelægning. Artikler og debatindlæg i aviser og tidsskrifter bar altid signatur, ikke sjældent var de skrevet i samarbejde med andre. 

Så Poul Gernes var hverken usynlig eller anonym i sin levetid. Men han holdt sig markant og entydigt på afstand af det kommercielle kunstliv, som det udspillede sig på gallerier og kunstmesser.

Der eksisterer en rigdom af dokumentarisk, ikke mindst fotografisk materiale fra Poul Gernes’ liv. Hans flotte og usædvanlige ydre - den harmoniske skikkelse med det store skæg og de livlige øjne - var yderst fotogent, og han stillede gerne op i diverse positurer for at give en situation nærvær.

Poul Gernes’ påklædning var i mange år i overensstemmelse med den håndværkertradition, som han var rundet af, og som han satte så højt. Hvide kansas arbejdsbukser, sokker i sandalerne, hjemmestrikkede sweatre og huer og traditionelle vindjakker i de kolde måneder var hans foretrukne tøj.

I sin levevis var Poul Gernes asketisk - næsten puritansk. Hans bopæl i Sverige var ikke udstyret med mange bekvemmeligheder, men der var harmoni i de lavloftede bondestuer, med de farvelagte møbler og dejlige tekstiler, som ikke mindst Aase prydede hjemmet med. Den uberørte natur, der omgav huset og haven på det lille husmandstorp, dannede et flot baggrundstæppe for diverse projekter med jern- og stenskulpturer.

Man kan følge Poul Gernes’ fremtoning og få et oplysende indblik i hans personlighed igennem de mange fotooptagelser af kollektive arbejdsprocesser, fra Eks-skolens til udsmykningerne. Også private fotos viser Poul Gernes’ livscyklus fra den pure ungdom til en sygdomsramt aldring. I de sidste 15 år af sit liv led Poul Gernes af en alvorlig nyresygdom, der blev delvist afhjulpet af en nyretransplantation. 

På trods af fysisk svækkelse lagde Poul Gernes - støttet af sin livsledsager Aase - ufortrødent al sin energi i sine mange kunstneriske projekter. Han fik med sine enestående organisatoriske evner og sin ukuelige overtalelsesevne så utroligt mange ideer realiseret. 

Poul Gernes afgik ved døden af en hjerneblødning den 22. marts 1996, 71 år gammel, i sit hjem.

Poul og Aase Gernes på Horsens Kunstmuseums Erik A. Frandsen-udstilling, 1986

Foto: Ulrikka Gernes

Rejser

Rejser til udlandet var forholdsvis få: Rejsen af et års varighed 1964 med kone og tre børn gennem Europa og Nordafrika var den længste; efter hjemkomsten bosatte familien sig i Sydsverige og efter et par års kollektivliv i Nordsjælland blev Ekeröd ved Ängelholm familiens faste base.

I 1978 rejste Poul Gernes til Ægypten. Hans 8mm optagelser blev i 1996 klippet sammen til filmen Kairo af filminstruktøren Steen Møller Rasmussen.

I 1980-90’erne rejste han flere gange til Pietrasanta i Norditalien for at arbejde med marmorskulpturer.

Offentlige hverv og æresbevisninger

• 1977 C. V. Eckersberg Medaillen
• 1979 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat
• 1985-91 professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skolen for Mur- og Rum
• 1988 Danmarks officielle deltager ved Biennalen i Venedig

Udsagn om udsmykning og kunst i det offentlige rum (udvalg) 

• Jane Pedersen: Der er dejligt i Danmark - viser Poul Gernes. København 1971.

• Poul Gernes: ”Skal skuden ikke snart vendes?” I: Paul Gernes' store og gamle ting. Nordjyllands Kunstmuseum Informationsavis nr. 124. Aalborg 1983.

• ”Kunst, der ikke er brugskunst, er ikke kunst.” Interview med Poul Gernes ved Anneli Fuchs og Kirsten Ortved i Skulpturelle Synspunkter, Esbjerg Kunstforening 1986.

• Vagn Skovgaard-Petersen og Peder Skyum-Nielsen: ”Skriften og væggen – samtale med Poul Gernes og Georg Jansen.” I Uddannelseshistorie. 27. årbog for Selskabet for Dansk Skolehistorie 1993, s. 21-26.

Ulrikka Gernes, Jesper Gernes og Aase Seidler Gernes ved den genskabte stribeserie på documenta, 2007

Foto: ukendt

Eftertiden - den kunstneriske arv

I de forløbne år efter Poul Gernes’ død har interessen for hans kunst været stor og vedvarende. Det skyldes især to faktorer: Etableringen af Klara Karolines Fond (også kaldet Gernes-fonden) og flere samtidskunstneres stærke fascination af hans værker.

Klara Karolines Fond (Gernes-fonden) blev oprettet i år 2000 på baggrund af en tragisk hændelse, hvor et af Poul og Aase Gernes’ børnebørn omkom ved en trafikulykke. For at mindes den unge pige og give noget tilbage til livet, hvad der var mistet ved Klara Karolines død, besluttede Aase og Poul at fravige princippet om salg af kunstværker. De har gennem donationer til fonden og følgende salg skabt en grundkapital for fonden. 

Fonden har til formål “at støtte kunstnere, hvis virke har en gavnlig indflydelse på samfundet” og at støtte unge kunstnere indenfor billedkunst, musik og litteratur. Dertil støtter fonden udstillinger, kataloger og andre initiativer, der fremmer kunstneriske aktiviteter og udbygger kendskabet til Gernes’ kunst.

Med Aase Seidler Gernes (indtil hendes død i 2018) og datteren Ulrikka Gernes i bestyrelsen har fonden aktivt og i støttefunktioner muliggjort mange initiativer vedrørende Poul Gernes’ og andres værker via faglig rådgivning, salg, publikationer, udlån og hjælp til udstillinger med meget mere. 

Især to billedkunstnere tog straks efter Poul Gernes’ død livtag med det enorme kunstneriske oeuvre, som han havde skabt.

Erik Steffensen (dansk, f. 1961) udgav i 2000 en monografi om Poul Gernes. Med sin entusiastiske, indfølte tekst og sit rige billedmateriale giver bogen en vigtig indsigt i Poul Gernes’ livsværk og personlighed. [note]Erik Steffensen: Poul Gernes – Monografi. København 2000. Som en naturlig følge heraf tilrettelagde Erik Steffensen i samarbejde med Aase Gernes en stor retrospektiv udstilling på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg i 2001: Invitation til en kop mælk – alt godt fra Poul Gernes: Udvalgte værker 1955-1996. [note]Erik Steffensen og Nordjyllands Kunstmuseum (red.): Invitation til en kop mælk – og alt godt fra Poul Gernes. Nordjyllands Kunstmuseum 2001.

Cosima von Bonin (tysk, f. 1962) blev ved et besøg i København optaget af Poul Gernes’ arbejder. Hun var idegiver til en stor udstilling Poul Gernes - Arbeiten aus den Jahren 1960 bis 1996 i Kunstverein Braunschweig i 2002. Udstillingen var sprudlende rig på værker, der repræsenterede stort set alle aspekter af Poul Gernes’ arbejde. Præsentationen – også i kataloget – var inspireret af Poul Gernes’ eget uortodokse Sophienholm-katalog fra 1979. [note]Karola Grässlin (red.): Poul Gernes. Kunstverein Braunschweig 2002; Poul Gernes (red.): Poul Gernes på Sophienholm. Lyngby-Taarbæk 1979.

I 2001 lånte Cosima von Bonin et større antal af Gernes’ skydeskivemalerier til sin udstilling i Kunstverein Hamburg med titlen Bruder Poul sticht in See. [note]Katrin Sauerländer (red.): Cosima von Bonin - Bruder Poul Sticht in See. Kunstverein in Hamburg 2001. I 2013 blev Cosima von Bonins og Poul Gernes’ arbejder vist sammen i en stor udstilling med titlen Sidekick på Artipelag Konsthall udenfor Stockholm. [note]Frida Andersson (red.): Poul Gernes / Sidekick / Cosima von Bonin. Stockholm, Artipelag Konsthall 2013.

En pionerindsats var udstillingen Poul Gernes. Retrospektive, der blev tilrettelagt af Deichtorhallen i Hamburg i 2010 og efterfølgende også vist på Malmö Konsthall og Lunds Konsthall i 2011. Udstillingen var øjenåbnende for den enorme bredde i hele Poul Gernes’ kunstnerskab, fra de flygtige - nu rekonstruerede - udstillingsgenstande i pap og karton til de monumentale ornamentik-malerier. Den tilhørende bog er rigt illustreret, teksterne af bl.a. Troels Andersen og Tania Ørum højst læseværdige, og helhedspræsentationen af Poul Gernes’ kunst imponerende. [note]Dirk Luckow (red.): Poul Gernes. Köln 2010.

Cosima von Bonin og Aase Seidler Gernes på udstillingen Invitation til en Kop Mælk, kurateret af Erik Steffensen på Nordjyllands Kunstmuseum, 2001

Foto: Ulrikka Gernes

I 2009 blev der med to vigtige publikationer åbnet for interessen for 1960’erne, de eksperimenterende kunstformer og Eks-skolens broderskab. De eksperimenterende tressere - kunst i en opbrudstid af Tania Ørum indeholder en detaljeret redegørelse for de begivenheder, tanker og bagvedliggende ideologier, der fandt sted i dette tiår. [note]Tania Ørum: De eksperimenterende tressere - Kunst i en opbrudstid. København 2009. Broderskabet - Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69 af Lars Morell har et smallere sigte, men er også en detaljeret skildring af Eks-skolens grundlæggelse og skolens første leveår. [note]Lars Morell: Broderskabet – Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. København 2009.

Udstillingen Ex-skolen - Eksperiment Kunst Skole 1961-69 med tilhørende katalog over Eks-skolens aktiviteter udfærdiget af Troels Andersen, vistes på Museum Jorn i Silkeborg i 2010. [note]Troels Andersen: Ex-skolen – Eksperiment Kunst Skole. Silkeborg 2010. I 2014 var Poul Gernes repræsenteret på udstillingen Anti-Academy i John Hansard Gallery, Southampton, hvor der blev fokuseret internationalt på alternative uddannelsesmodeller for kunstnerisk praksis. [note]Alice Maude-Roxby & Joan Giroux (red.): Anti-Academy. Southampton 2013. Painting the 1960s, der blev vist på Brandts i Odense i 2016, fortalte også om kunstscenen i 1960’erne og om kunstnere, der eksperimenterer og forandrer - heriblandt Poul Gernes og Aase Seidler Gernes. [note]Jakob Kudsk Steensen (red.): Painting the 1960s – Kunsten Oprøret Hverdagen. Odense, Brandts Museum for Kunst og Visuel Kultur 2016. 

På kunstmuseerne er der også sket en påmønstring af Poul Gernes’ kunst, efter at det igen blev muligt at erhverve hans arbejder. Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg (nu Kunsten Museum of Modern Art) erhvervede det Store Formalfabet og det Store Stribebillede fra trappeopgangen. Statens Museum for Kunst erhvervede en serie masonitter, 122x122 cm: prikbilleder på sølvgrund. Sorø Kunstmuseum købte Drømmeskibet, og Louisiana erhvervede gipsaftrykket af Pouls røv, efter en stor udstilling med titlen Jeg kan ikke alene, vil du være med? i 2016. [note]Lærke Rydal Jørgensen og Anders Kold (red.): oul Gernes. Jeg kan ikke alene – vil du være med? Louisiana Museum of Modern Art 2016.

Også gennem tilknytningen til en række gallerier – Galerie Mikael Andersen, Galerie Ben Kaufmann, Galleri Bo Bjerggaard og Galleri Nicolai Wallner – er Poul Gernes’ værker nået ud til en bredere kreds i ind- og udland via udstillinger og kunstmesser.

I 2015 blev Poul Gernes’ kunstnerrolle belyst fra en overraskende ny vinkel, idet en særudstilling om ægtefællen Aase Seidler Gernes’ tekstilkunst i Møstings Hus på Frederiksberg dokumenterede det livslange fællesskab og den gensidige inspiration, de gav hinanden. [note]Ulrikka S. Gernes, Nina Hobolth & Maj-Britt Willumsen (red.): Aase Seidler Gernes. Frederiksberg 2015.

Poul Gernes i Deichtorhallen, 2010

Foto: Ulrikka Gernes

Flere eksempler på hvordan præsentationen af Poul Gernes’ kunst kan finde sted:

På udstillingen Colour Me In på Esbjerg Kunstmuseum i 2014 blev Poul Gernes’ værker integreret med andre værker i en kompleks koloristisk totaloplevelse. [note]Milena Bonifacini og Kæseler Skytte (red.): Colour Me In. Esbjerg Kunstmuseum 2014.

I udstillingen Flowers for Poul i Galleri Bo Bjerggaard i 2015 viste en række samtidskunstnere ”homage” værker side om side med værker af Poul Gernes. [note]Galleri Bo Bjerggaard (red.): Flowers for Poul. John Armleder, Cosima von Bonin, Paul Fägerskiöld, Callum Innes, SUPERFLEX, Janaina Tschäpe, Erwin Wurm - and Poul Gernes. København 2015. 

På Himmerlands Kunstmuseum i Aars i 2020 – under titlen Kærlighed og kirsebær – blev en udsmykning på det nærliggende Vesthimmerlands Gymnasium og HF udgangspunktet for en udstilling om Poul Gernes’ ornamentik. [note]Ulrikka S. Gernes & Bibi Saugman Henriksen (red.): Kærlighed & Kirsebær – Love & Cherries. Poul Gernes i Aars. Frederiksberg 2020.

Bogudgivelsen Palads fra 2024 ønsker at aktivere vores opmærksomhed på denne bygnings prægtige udsmykning og skærpe vores forståelse for dens betydning. [note]Philip Pilekjær, Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren (red.): Palads. København 2024.

Det omfangsrige kunstnerskab rummer fortsat mulighed for at belyse aspekter af Gernes’ liv og virke, og ikke mindst værkets afsmittende effekt på samtidskunsten. Som den dynamiske kunstner og gallerist Ben Kaufmann engang udtrykte det i en åbningstale til en udstilling: Gernes belongs to the future. [note]Galerie Ben Kaufmann (red.): Poul Gernes Continued. Berlin 2007.

Foran scenetæppet i Morsø Teater, 1990

Foto: Aase Seidler Gernes