Den sidste happening eller happeningprægede forestilling jeg har været med i hed 31 billeder i 2 variationer. Den blev opført 5 gange på scenen på Fiolteatret d. 22.-26. maj i år (1968). Som titlen siger bestod foretagenet af billeder. Disse der var nummererede blev vist efter hinanden, afbrudt af perioder hvor lyset var slukket, og hermed er i grunden hele ideen i foretagenet beskrevet.

Som ”billede” kan principielt bruges hvad som helst, det viste sig dog at der er stor kvalitativ forskel. Dem der blev brugt på Fiolteatret havde navne: domino, iris, elastikskulptur, ballet, mannequin, kaffemølle, rigsvåbenet, lysbillede, boccia i stuen, krydsbom, veje salt, novelle, Muybridgemaleri osv. Navnene svarede nøje til hvad der foregik på scenen, f.eks. ”maleri” når lyset blev tændt, befandt der sig på scenen et maleri, hvor det forblev, indtil lyset igen blev slukket, eller ”domino”, når lyset blev tændt befandt der sig et antal personer på scenen, der straks gav sig til at spille domino. 

I de mørke perioder mellem ”billederne” kørte en båndmaskine med optagelser fra forberedelserne til forestillingen. De enkelte billeder var støttet af musik eller lyde også på bånd, samt lys- og dekorationseffekter og under hele arrangementet var det muligt at følge dagens program på et ophængt TV, dog uden lyd.

Titlens andet led ”i 2 variationer” skal måske også lige forklares. Forestillingen var 1 1/1-2 timer (den blev forandret fra gang til gang), delt af en pause. Det billede der blev vist før pausen som nr. 7 kom igen som nr. 7 i en ny udgave efter pausen. Blandt flere årsager til denne strukturering kan nævnes ønsket om at undgå at helheden skulle få collagekarakter. I samme anledning viste det sig også nødvendigt at nedskære det totale antal billeder, hvilket blev gjort ved at sammenlægge flere. 

Det var Plagiatdrengene der stod for opførelsen.