Prøvefløjen til hospitalet i Herlev, der er bygget på grunden til Amtssygehuset i Gentofte, udgør et polykromt farvemiljø, der også omfatter gardinerne og de billeder, der er hængt op på sygestuerne. Forskellige omstændigheder omkring opgaven betingede at det gik hen og blev kraftigt og stærkt. Han stillede det krav for sig selv, at der skulle være fuldt tryk på farverne, de skrappeste han overhovedet kunne få fat i. Det var den ene betingelse. Den anden betingelse han stillede var, at han skulle have det godkendt, og for at få det godkendt skulle det foruden at være stærkt og kraftigt også på en eller anden måde være rimeligt. 

Han blev færdig, trådte ud af den opgave og fik en anden opgave i kælderen til hospitalet. Der brugte han den samme farveskala, for det var dog den samme bygning og lokalerne havde i nogen grad de samme udstrækninger, det var de samme materialer og de samme mennesker, der skulle gå der. Men han finder, at i kælderen kom han til at lave forskellige fejl, det blev ringere end det han havde lavet oppe i den egentlige afdeling. 

Da han så bagefter gik og kunne se, at der var fejl der, at der var noget, der ikke fungerede, begyndte han at spørge sig selv, hvor forskellen var. Han nåede da til at han pludselig kunne se, at i den egentlige afdeling var farverne placeret i ganske bestemte systemer, som han ikke havde haft nogen bevidsthed om før han udførte arbejdet, og som formodentlig kun var opstået i kraft af den pressede situation, hvor han havde været nødt til at anstrenge sig langt ud, mens han havde slappet mere af da han kom til kælderen. 

I de systemer, som han ubevidst har placeret farverne i, vil han påstå at han er på sporet af en lovmæssighed, der siger, at farverne er verdenshjørneorienteret. Man kan støtte sig til Steen Ejler Rasmussens iagttagelse om, at varme farver skal være mod syd og de kolde skal være mod nord. Det kan han bekræfte, men han er selv kommet et skridt videre. Det er ikke nok med nord og syd, der er også noget der hedder øst/vest, og hans påstand går så langt som til, at han er fuldt overbevist om, at selv lokaler, som man kun kommer i om natten og derfor kun vil se i elektrisk lys skal være verdenshjørneorienteret. 

Han tror det er en naturlov. Han tror at mennesket altid føler en trang til at orientere sig. Mennesket har bevidst eller ubevidst, de følsomme mennesker i hvert fald, en erkendelse af hvor syd og nord er, hvor der er sol og hvor der ikke er sol, de kan ubevidst finde syd og nord, også om natten og på nye steder. Han tror at mennesker uden at vide det har et krav på, at de lokaler, som orienterer sig mod nord, skal være i nordfarver for at være i overensstemmelse med sig selv og for ikke at virke frustrerende eller influere negativt på mennesket. 

Hvis man har et lokale et eller andet sted, ligegyldigt med orienteringen, så kan man besmøre det med rødt den ene dag, grønt den næste, blåt den tredje dag osv. Man vil da finde at en af de farver vil være den rigtige, man vil simpelthen kunne føle det.

Der er tre faktorer, der bestemmer hvilken farve, der er den bedste. Den ene er lokalets dimensioner, højde, bredde, dybde, muligvis også lysåbning, døre og den slags. Den anden er verdenshjørneorienteringen. Den tredje er funktionen, men man kunne forestille sig, at man lavede en prøveserie, hvor man undlod at bestemme en funktion til lokalet. Det er først når farven er i overensstemmelse med alle tre faktorer, at lokalet når op på et eller andet maksimum.