Vigtigst, og det skal med her, er dog kærligheden. Kærlighed er det bærende, det almene og strålende, det der karakteriserer alle vellykkede kunstneriske anstrengelser. Kærlighed til materialet, arbejdet og hensigten er forudsætningen. Kun kærlighed kan ”beånde” og løfte kunst – til det, der kan betegnes med udtryk som genial, storslået osv. Ikke andet end kærligheden, hengivenhed, fører til ånd, og i denne forstand det enestående. 

For øvrigt mener jeg: Det eneste akademierne skylder befolkningerne er at uddanne udsmykkere.