Udstilling

Alle vægge i lokalet var dækket med kort i forskellige målestok. Nordjylland dækkede en hel endevæg. Der var hele øer f.eks. Bornholm sat sammen af målebordsblade. Det var en oplevelse af Danmark gennem kortsproget i forskellig målestok og derigennem på forskellige oplevelsesplaner. 

Poul Gernes havde selv altid holdt meget af geodætiske kort. Han troede selv på, at de skulle blive en smuk udstilling. Kortene er smukke i sig selv, men ville ikke være så smukke, hvis ikke det var fordi, der var så  dejligt i Danmark. Kortene er såkaldte topografiske, de står præcist for det landskab de dækker. Det kunne også forhåndsdiskonteres at udstillingen ville være publikumsvenlig. Han forudså en oplevelse, som folk ville kunne hente i kortene. Der kom ikke én ind på udstillingen, uden at han på forhånd vidste, at vedkommende havde et eller andet forhold til et eller andet sted inden for de landområder, som kortene dækker. 

Folk stod med næsen nede i kortene og den ene sagde til den anden: ”Der kan du jo selv se, der er kortere når man går den vej end hvis man går den anden vej.” Kortene havde en tilstrækkelig appelkraft til at vedkommende gik hen og stod lige foran et bestemt kort og stirrende meget nøje på, at det hus er der stadigvæk og undrede sig over, at just den mark er angivet på kortet. Poul Gernes hængte kortene op med den forhåndsviden, at der ville stå et menneske som sagde, at de træer har min far plantet.