Udstilling

Poul Gernes har ikke udstillet separat siden januar 1963 i foreningen Ung Dansk Kunst. Han har i en årrække arbejdet med maleriets abstrakte muligheder, og viste i 1963 dels en række malerier og raderinger, dels nogle kraftige, nyrealistiske collager. På en biludstilling afholdt i februar-marts i år sås af ham bl.a. en silhuet af en bil med to personer og nogle børn, formet som en hængende skulptur.

Hans nye udstilling fortsætter denne vending mod et figurativt udtryk. Den er en menneskelig komedie, en dokumentation om mennesker i billedform. En række færdige genstande er hængt op, uden at der er gjort det mindste ved dem. Først er der selve den menneskelige figur, repræsenteret af anatomiske tegninger, der er anskueligt koloreret i blide farver, et skelet, nogle damemannequiner. Klæder skaber folk, – og i en stol sidder en mand i jakketøj, det hænger lidt løst over ståltrådskroppen. Det manglende hoved er gemt under avisen, figuren slumrer stille.

Klæder findes med og uden krop, på en skærm hænger den damefrakke, orange med grønne striber. Et par lange underbenklæder af en lidt for tyk herre er spilet ud, figuren, der ikke er der, er i løb. Faren for hjerteslag er akut. I den alder skal man passe på.

Der er ting fra dagliglivet: en stabel opvask, et toiletskab, en buket blomster, papirservietter, et håndklæde. Videre: disse højst nødvendige artikler, som man køber i særlige forretninger med diskret ekspedition. Kunsten: et fidusbillede af munke omkring et bord, et moderne skillingstryk af en zigøjnerske med overdådig skikkelse i laser og pjalter, to raderinger af Palle Nielsen. Omgivelserne, de andre mennesker: to store billedmosaikker, den ene med mennesker i alle aldre, den anden med fotografier af de store øjeblikke som bryllup, barnedåb o.s.v. Og endelig perspektivet: en tavle med menneskets udvikling fra urtidsmenneske til homo sapiens. Og en variation af et gavlfelt fra et tempel i Olympia med figurer i moderne klæder, med bl.a. et indføjet selvportræt.

Arbejderne er åbenbart beslægtet med andre tendenser i moderne kunst, som nyrealismen og popkunsten. Man kan tænke på Segals figurer, som mange så på Louisiana sidste år, yderst realistiske menneskefigurer i gips anbragt i rigtige interieuer, men Segals figurer bevarer gipsafstøbningens fjernhed. De ligner snarere de afstøbninger, der findes på museet af Pompej. Gernes går langt videre i retning af illusion og ”naturalisme”. 

I modsætning til nyrealisterne har han fulgt én idé, rationelt at afspejle tilværelsen med ting, hentet færdige ud fra den og anbragt i en anden sammenhæng. Hver for sig har tingene en begrænset funktion og kun det indhold, som man lægger i dem til hverdag. Tager man dem ud én af gangen, vil mange ”falde igennem”. – Deres billedmæssige kraft svarer ikke til betydningen indenfor udstillingens mønster. Men dette mønster – det menneskelige teater – er det ikke værd at risikere en overfrakke for?

Hovedbiblioteket afviste

Københavns Kommunes Hovedbibliotek har ikke set sig i stand til at huse udstillingen; efter at den delvis var ophængt har man afvist den. Jeg havde i går lejlighed til at se størstedelen af den opstillet på stedet, og det er grundlaget for anmeldelsen. 

Kunstafdelingen på biblioteket har i de sidste år øvet en bemærkelsesværdig indsats ved afholdelsen af en række udstillinger. Lokalerne er, trods de beskedne pladsforhold, glimrende egnede, først og fremmest fordi folk finder bøger, og derfor er indstillet helt anderledes end på de egentlige udstillinger. Åbningstiden (10-20) er også langt mere ideel end de egentlige udstillingers. 

Man må håbe, at afvisningen af Poul Gernes’ udstilling ikke betyder en varig ændring af den frie linje, man har fulgt hidtil. Det ville være et yderst beklageligt omsving.