Ordrup Gymnasium
Udsmykningen af Ordrup Gymnasium er en af de gode historier. Det er en totaludsmykning af en stor skole med inddragelse af forældre, lærere og elever i en arbejdsuge, der kom til at vare en måned, og som vendte udviklingen for et lukningstruet gymnasium.
Daværende lærer og tillidsmand Kjeld Mazanti fortæller om forløbet:
“Den her skole var i en forfærdelig stand, og Københavns Amt ville ikke koste en krone, fordi der var planer om at lukke den. Så var der nogle elever, der en nat malede deres eget klasselokale for at demonstrere, at det kunne man godt. Ud fra det søgte vi Fords Initiativpris og fik 25.000 kr. Der var en, som foreslog vi skulle kontakte Gernes. Han kom så ud med Eva Karin Thomsen og Henrik Norn og sagde, at hvis vi udførte arbejdet, ville han gerne lave design.”
"På det tidspunkt havde jeg nok ingen anelse om, hvad det drejede sig om. Alt skulle vaskes ned, og alt skulle farvesættes. Hvert eneste klasselokale er unikt farvesat. Gernes kiggede rundt og spurgte om lærerne nogle gange var sure på eleverne. Ja, det sker, svarede jeg. Jamen så skal farven være gul deroppe, hvor læreren står. Det virker beroligende. Samtidig skal læreren have en anden farve at kigge på, sådan at der bliver harmoni i klasseværelset. Så ville eleverne få højere karakterer. Det var jeg ikke helt enig med ham i, men i hvert fald var hans ide, at alt skulle udsmykkes, og tarvelige ting skulle undgås.”
”Så fik vi fat på Dyrup og spurgte om de ville sponsorere noget maling, og det ville de gerne. De havde ikke nogen anelse om, hvor meget det faktisk handlede om. Men i mellemtiden havde vi kontaktet Danmarks Radio og massemedierne, som syntes, der var en god historie, at eleverne gik i gang med at male deres egen skole. Så Dyrup leverede nødtvungent al malingen. Eleverne syntes, det var de grimmeste farver. Men Poul Gernes kunne godt lide de her unge mennesker, der sagde, hej du professor der, hvad fanden er det for nogle farver, du kommer med? Så begyndte han at forklare, og der kom en utrolig god synergi med det."
"Han lærte dem også om kunstnerisk disciplin: At tingene får karakter, når der er nogen der har gjort sig umage. Der er tænkt over det, og det er først når man ser farverne sammen, at det begynder at virke. Dengang var der mange mørke gange. Det var meget trist, og lige pludselig bragede lyset ind."
