Samtale om påklædning mellem Poul Gernes og Jane Pedersen
Jeg tror at påklædning sådan set betyder meget. Det mest banale eksempel, der er jo de der ungdommer, der klæder sig med hippietøj for at demonstrere deres selvstændighed i forhold til familien og lignende. Da bruges tøjet direkte som et middel til at demonstrere med. Det er helt tydeligt. Men flertallet af mennesker klæder sig moderigtigt, det er jo bare ligeså åndssvagt, for det er sådan, at det er meget lidt det almindelige menneske har bevidsthed om. Selv går jeg altid med arbejdstøj og jeg er revnende ligeglad med, hvor jeg kommer og hvad jeg skal til. En sådan udtalelse kan selvfølgelig misforstås. Det kan forstås som krukkethed af en eller anden slags, men jeg har en tilbøjelighed til at gå med det der arbejdstøj.
Når jeg skal forklare hvorfor, så må det være noget med, at jeg tror, at man solidariserer sig med et eller andet. Ligegyldigt om man har hippietøj eller borgertøj eller arbejdstøj, så er det altid udtryk for en solidaritetsfølelse eller tilløb til samme med de mennesker som går i samme kluns. Jeg ved ikke om jeg er arbejdsliderlig, men jeg kan lide at bestille noget. Jeg behøver ikke at få penge for det jeg bestiller, så der er nok en sammenhæng der på en eller anden måde. Så kan jeg jo sige, at jeg har foretrukket nogle hvide murerbukser og de er jo enormt upraktiske fra et rengøringssynspunkt, men så må jeg gå med dem lidt brogede.
Hvorfor har du foretrukket de hvide murerbukser?
Ja, det er ikke sådan en intellektuel anstrengelse, der har resulteret i hvide murerbukser.
Er det faconen i dem?
Nå, det tror jeg såmænd heller ikke. Ja, det kan nu for resten godt være. Alternativet ville jo på en eller anden måde være de der cowboybukser, men dels tilhører de en uniform, som jeg ikke vil solidarisere mig med, og dels så er pladsforholdene i de bukser ikke særligt gode.
Når du taler om kunst, har du et begreb du kalder det smukke. Gælder det også påklædning?
Nå ja, det rammer også de her bukser, for selvom om de ikke er kønne, og de sådan er møgbeskidte, så er de nok alligevel rigtigere. De markerer sig i tilværelsen. Man kan altid se dem.
Reference:
Jane Pedersen: Der er dejligt i Danmark – viser Poul Gernes. København, 1971 s. 9-11.
Skriften og væggen – samtale med Poul Gernes og Georg Jansen
1993
Farver indeholder "evner"
1990
Museer er ikke kun til lykke
1988
Kunsten som livsform
1988
Kunst, der ikke er brugskunst, er ikke kunst – interview med Poul Gernes ved Anneli Fuchs og Kirsten Ortved
1986
Både
1983
Skal skuden ikke snart vendes?
1983
Om mit billede
1980
Hvilken farve er den bedste i et lokale? Poul Gernes i samtale med Jane Pedersen
1971
Et kollektivt miljø, hvor kunstnerne accelererede hinanden. Poul Gernes i samtale med Jane Pedersen
1971
Skitse til manifest den 8. september 1971
1971
Samtale om påklædning mellem Poul Gernes og Jane Pedersen
1971
Pouls papirhappening
1968
31 billeder i 2 variationer
1968
Eksperimentbyen – et meta-projekt – skrevet med Hans-Jørgen Nielsen
1967
Spillesystemer eller bare systemer
1967
Selvportræt i Hvedekorn
1966
Broder jeg er søgende – Jens Jørgen Thorsens interview med Poul Gernes