Udsmykning

Udsmykningen af Herlev Hospitalet begyndte som en udsmykningsopgave af sygehusets forhal. Den kom til at bestå af i alt 56 individuelle malerier, som Poul Gernes udførte i samarbejde med hustruen Aase Seidler Gernes og nogle assistenter. Malerierne er udført i alkyd emaljelak på forbehandlede og brandsikrede plader, der samtidig er stykker af den færdige væg. 51 af malerierne har målene 2,5 x 2,5 meter, mens de resterende fem er lidt smallere og måler 2,5 x 1,85 meter. Lægger man alle malerier sammen, inklusive de bemalede foldedøre, vil man få en i alt 500 kvadratmeter stor udsmykning. 

Motiverne på disse malerier er mønstre og symboler, som er lette af genkende, selv på afstand, f.eks. et skakbræt, en kompasrose, et tal, et bogstav, prikker, flag, cirkler, skydeskiver etc. Endda et poesivers har fået lov at snige sig ind i samlingen. ”Roser er røde, violer er blå, jordbær er søde – du ligeså.” Det lille vers kan næsten læses som et koncept for hele projektets symbolske enkelhed: For farver har altid en betydning, de minder om noget eller henviser til noget. 

Et billede med flag fra hele verden blev efter Gernes’ anvisninger udført af en vesttysk skiltemaler. Vesttyskeren ”glemte” imidlertid at medtage flaget for det daværende DDR – Den Tyske Demokratiske Republik. Det mente Gernes var en fejl – og malede alle flagene over med rød farve, undtagen ét – Stars and Stripes! Derpå satte han skiltemaleren til at male et nyt billede med lutter flag fra den tids kendte nationer. Det gamle flagbillede blev også brugt i forløbet, og strukturen af flag kan mærkes – og ses – under den røde farve. 

Ud over forhallens billedfrise er fire foldedøre (2,5 x 7,8 meter) foran butikkerne blevet bemalet på begge sider med mønstre udført i skabelonteknik. Efter lukketid, når foldedørene er foldet ud, danner de fire separate udsmykninger.
 

Poul Gernes syntes selv, at forhallen var noget af det smukkeste, han havde set. Udsagnet fortæller noget om hans skønhedsideal: Han var ikke purist, og det var vigtigt for ham, at et sted levede og blev brugt. Forhallen var storslået, og samtidig så mild og venlig, syntes han. 

”Der er flere skønhedspletter, jeg har selv lavet flere af dem. Men alligevel er der en udstråling og en atmosfære, som både er spændende, opløftende og formildende. Der er både blomster, planter, chokolade, aviser, information, billeder, endda en glasmosaik, marmor, gips, glas og plastik, beton, aluminium. Der er meget lys og også skygge. Forklaringen på, at disse mange ting er i en eller anden balance, som er god, er, at en alt for skræddersyet formalisme er undgået. Resultatet er derfor uhøjtideligt, hvad der er noget af en sjældenhed. Balancen er her måske spændingen mellem prætention og så netop uhøjtidelighed.”