Udsmykning

Udsmykningen af Herlev Hospitalet begyndte som en udsmykningsopgave af sygehusets forhal. Den kom til at bestå af i alt 56 individuelle malerier, som Poul Gernes udførte i samarbejde med hustruen Aase Seidler Gernes og nogle assistenter. Malerierne er udført i alkyd emaljelak på forbehandlede og brandsikrede plader, der samtidig er stykker af den færdige væg. 51 af malerierne har målene 2,5 x 2,5 meter, mens de resterende fem er lidt smallere og måler 2,5 x 1,85 meter. Lægger man alle malerier sammen, inklusive de bemalede foldedøre, vil man få en i alt 500 kvadratmeter stor udsmykning. 

Motiverne på disse malerier er mønstre og symboler, som er lette af genkende, selv på afstand, f.eks. et skakbræt, en kompasrose, et tal, et bogstav, prikker, flag, cirkler, skydeskiver etc. Endda et poesivers har fået lov at snige sig ind i samlingen. ”Roser er røde, violer er blå, jordbær er søde – du ligeså.” Det lille vers kan næsten læses som et koncept for hele projektets symbolske enkelhed: For farver har altid en betydning, de minder om noget eller henviser til noget. 

Et billede med flag fra hele verden blev efter Gernes’ anvisninger udført af en vesttysk skiltemaler. Vesttyskeren ”glemte” imidlertid at medtage flaget for det daværende DDR – Den Tyske Demokratiske Republik. Det mente Gernes var en fejl – og malede alle flagene over med rød farve, undtagen ét – Stars and Stripes! Derpå satte han skiltemaleren til at male et nyt billede med lutter flag fra den tids kendte nationer. Det gamle flagbillede blev også brugt i forløbet, og strukturen af flag kan mærkes – og ses – under den røde farve. 

Ud over forhallens billedfrise er fire foldedøre (2,5 x 7,8 meter) foran butikkerne blevet bemalet på begge sider med mønstre udført i skabelonteknik. Efter lukketid, når foldedørene er foldet ud, danner de fire separate udsmykninger.
 

Poul Gernes syntes selv, at forhallen var noget af det smukkeste, han havde set. Udsagnet fortæller noget om hans skønhedsideal: Han var ikke purist, og det var vigtigt for ham, at et sted levede og blev brugt. Forhallen var storslået, og samtidig så mild og venlig, syntes han. 

”Der er flere skønhedspletter, jeg har selv lavet flere af dem. Men alligevel er der en udstråling og en atmosfære, som både er spændende, opløftende og formildende. Der er både blomster, planter, chokolade, aviser, information, billeder, endda en glasmosaik, marmor, gips, glas og plastik, beton, aluminium. Der er meget lys og også skygge. Forklaringen på, at disse mange ting er i en eller anden balance, som er god, er, at en alt for skræddersyet formalisme er undgået. Resultatet er derfor uhøjtideligt, hvad der er noget af en sjældenhed. Balancen er her måske spændingen mellem prætention og så netop uhøjtidelighed.”

Der kan opleves kunstnerisk udsmykning i de fleste offentlige og mange private store bygninger, og de fine og vellykkede eksempler er mange, eksempelvis Thorvaldsens Museum, Københavns Rådhus, Herning Kunstmuseum i Angli-fabrikkerne med flere, men få steder er den kunstneriske idé som her gennemført helt ud i ethvert rum med en enkelt kunstners helhedstanke og en vilje til realisering, som stadig må betage.

Den kunstneriske udsmykning var og er tænkt for patienternes, de pårørendes og personalets dagligdag. 

Forhallen er i den sammenhæng ouverturen til, hvad der vil møde hospitalets brugere i husets rum. Her fik hospitalet, ved Statens Kunstfonds mellemkomst, de to betydende værker – af Else Fischer-Hansen og Poul Gernes - som henvender sig til alle, der har deres gang i det store hus.

Men arkitekterne og Poul Gernes ville mere end foyerudsmykning. Poul Gernes’ tanker om en bred, folkelig kunst og arkitekternes ønske om en righoldig indvendig farvepalet førte til, at der blev afprøvet en polykrom farvesætning i den prøveetage i fuld størrelse til sengebygningen, som var opført ved Gentofte Sygehus. Det skulle vise sig, at forsøget vandt gehør både hos patienter og personale, og nok så betydningsfuldt ikke mindst hos de besluttende amtspolitikere. 

For Poul Gernes stemte opgaven, at udsmykke og farvesætte et hospital, fuldt overens med hans etiske og kunstneriske grundsynspunkter om at skabe en folkelig, humanistisk og demokratisk kunst, tæt integreret i hverdagen. 

Poul Gernes koketterer til tider med et “tilfældighedsprincip” for anvendelse af farver, men hans brug af farver i Herlev Hospital er aldrig tilfældigt. Det er altid klare rene spektralfarver, aldrig blandingskulører, og der er nøje gennemtænkte principper for brugen af farver i rummene tænkt sammen med rummenes anvendelse og verdenshjørneorientering og principper for farver på inventar, brugsgenstande og tekniske installationer. Derudover er der tænkt over, hvordan man orienterer sig i det store hus. Der er taget renoverings- og budgetteringshensyn, og der er tænkt over arbejdsgange og rengøringsprocedurer.

Den i 1977 af Bornebusch, Brüel og Selchaus tegnestue udarbejdede driftsvejledning for Herlev Hospital angiver ved ca. 200 farvekoder, malingstype, farve, fabrikat og fabrikationsnummer for de i byggeriet anvendte farver og produkter. Denne del af driftsvejledningen er i 1983 udbygget med den af Arkitektfirmaet Stærmose og Isager udarbejdede farvemanual, hvori alle anvendte farver er defineret ved deres NCS farvekodenummer samt angivelse af malingstype, glanstrin og anvendelsessted. Farvemanualen er tiltrådt af Poul Gernes som udgangspunkt for den generelle vedligeholdelse og for fremtidige bygningsændringer. 

Der er i denne sammenhæng grund til at notere sig, at Poul Gernes’ farvesætning omfatter alle hospitalets gulve, vægge og lofter samt døre og dørindfatninger, fodpaneler, installationsgenstande, skiltning og fast inventar. Poul Gernes farvesatte endvidere alt løst inventar, gardiner, hospitalssenge og interne transportbokse. Farven hvid ud over de polykrome farvenuancer indgår bevidst i den samlede farvesætning.

I et ikke publiceret notat til Driftsmanualen af 1.7.1977’s bilag om Herlev Hospitals farvesystematik opregner arkitekt og kunstner:

Farveprogrammet omhandler, foruden sengebygningens verdenshjørneorienterende vægfarver (6 x 5 nuancer), nedennævnte hovedemner:

Dørfarverne: Der er 21 forskellige, der skal fortælle, hvad der befinder sig bag døren, f.eks. Gul 21 viser altid ind til sengestuerne eller operationsrum og til det overordnede personale. Farve 26 CYCLAME viser altid ind til sekretærer og f.eks. Farve 31 BLÅ viser altid undersøgelsesrum, lægevask, igangsætning m.m.

Bandefarverne: deler 05 op i behandlingsområder, således at f.eks. fødeafdelingen er kendelig med farve 1 77 VÅRGRØN. Øjenklinikken med farve 1 72 LYSEBLÅ. 

Dørkarmsfarverne: giver en orientering om bygningens geografi, idet alle karme i den sydlige række kvadrater er RØDE, anden række ORANGE, tredje GULE, fjerde GRØNNE, femte BLÅ, sjette ULTRAMARIN, syvende VIOLETTE. De to sidste endnu ikke udførte. Samtidig, de øst-vestgående ganges lofter er HVIDE, nord-sydgående RØDE.

Inventar: Tårnene i sengebygningen er verdenshjørneorienterede, således at RØD, der er den varmeste farve, angiver, hvor syd befinder sig, BLÅ nord osv.

Gulve: I behandlingsbygningens gangområder er der to farver, BLÅ angiver kørebaner, GRØN parkeringsområde. I sengebygningen er farverne verdenshjørneorienterede
RØD, ORANGE og BLÅ.

Transportvogne: Er også farveinddelt: rene, urene, mad, medicin m.m. er adskilte med hver sin farve.

Skilte: Også i skiltningen er der søgt anvendt farver, således at henvisningsskilte ind til områder er BLÅ, henvisning ud er GRØNNE, forbud RØDE, markeringer er i de farver, som i forvejen er gældende i de pågældende områder.

Trafiksikkerhed: Farver er også anvendt i denne sammenhæng, idet glasdørenes røde kantlister, truckens CYKLAMEN afstribning, de RØDE fenderbøjler, advarselsfarve i gulvbelægning, m.m. er en hjælp på dette område.

Sammenfattende

om Farver: Det tidligere nævnte drejer sig om farvernes praktiske anvendelse.

om Miljø: Derudover er der en mindst lige så vigtig side af farvegivningen, det miljøskabende, hvor sigtet har været at opnå et imødekommende, underholdende, venligt miljø, til glæde for patienter og pårørende. Yderligere med ønsket om at virke arbejdsfremmende for personalet. Et væsentligt bidrag kommer i øvrigt fra kulører på et utal af detaljer, samt et gardinprogram med stor valgfrihed.

om Økonomi: Vedligeholdelsesudgifter til genmaling kan nedbringes i betydelig grad, fordi det mangefarvede interieur er adskilligt mere robust end det almindelige hospitalsinteriør.”

Det fremgår ikke direkte af det ovenstående citat, at vægfarverne i sengebygningen tilsvarende er nøje afstemt i forhold til det lys, der er karakteristisk for verdenshjørneorienteringen. Således er kolde, blå og grønne farver dominerende mod nord, gule og abrikosfarver dominerende mod henholdsvis øst og vest, og varme, røde farver i sengestuer mod syd. Ud over at give de enkelte rum karakter ses dette farvespil tydeligt, når mørket sænker sig, og hospitalet i kraft af rumbelysningen tegner sig udefra. 

Det er derudover arkitekts og kunstners tanke, at god og gerne dansk originalkunst, malerier og grafiske arbejder skal indgå i den samlede udsmykning som et bevidst placeret billedkunstnerisk supplement i sengestuer, opholds- og venterum og i personalekontorer. Herlev Hospital råder dermed over en anseelig mængde grafiske arbejder af danske kunstnere.

Anbefaling

Det er den samlede kunstneriske bearbejdning i farvesætningen af alt i Herlev Hospital, der gør dette integrerede kunstværk enestående i nyere dansk kunst og arkitektur.

Driftsmanualens og Farvemanualens præcise anvisninger har været fulgt såvel ved vedligeholdelsesarbejder som ved ombygningsarbejder, med en enkelt markant og uheldig undtagelse i sengebygningens (Blok 01’s) etage 03. Det har løbende været muligt at finde aktuelle malingstyper og indfarvede materialer, så hospitalet kan fortsat realisere Poul Gernes’ kunstneriske intentioner.

De største udfordringer har været ved de mindste enheder, kontakter, knapper, installationsudløb m.v. Her må der forventeligt være en margin for de i handelen værende standardprodukter, selvom selv mindre, samtidigt ordrede, oplag ofte kan realiseres efter særlige farveønsker. Det har eksempelvis vist sig ved en foreslået genbestilling af Poul Gernes’ mangefarvede ur til Herlev Hospital.

En anekdote fortæller, at hospitalets første chefsygeplejerske modsatte sig Poul Gernes’ glade farver til de bestilte hospitalssenge, idet hun mente, at hendes patienter ikke skulle dø i en papegøjefarvet seng. Hun fortrød imidlertid denne beslutning, og ved senere supplement af Herlev Hospitals senge blev den lyseblå farve ved Jørgen Selchaus og Gehrdt Bornebuschs mellemkomst fundet frem fra Poul Gernes’ atelier.