Jeg tror at alle mennesker er styret af egocentricitet, det er endda alle uden undtagelse.
Jeg tror at for at kunne fungere i et fællesskab eller for sig selv er det nødvendigt at overvinde egocentriciteten.
Jeg tror at for at komme egocentriciteten til livs er det nødvendigt at underkaste sig en streng disciplin.
Jeg tror at det kan lade sig gøre ved hjælp af strenge systemer som man indvilliger i at underordne sig.
Jeg tror at det er nødvendigt at stå tidligt op, finde en god måde at gøre det på, jeg mener at alle der f.eks. har ansvar for børn må kunne se det.
Jeg tror det er nødvendigt at arbejde for arbejdets skyld og ikke for sin egen, at det derfor er nødvendigt at underordne sig en streng arbejdsdisciplin.
Jeg tror det er nødvendigt bestandigt at rydde sit sind og sin tanke for egocentriske tilbøjeligheder.
Jeg tror det er nødvendigt at være glad, dynamisk og taknemmelig.
Jeg tror at livet skal ryddes for tom og egocentrisk nydelse, jeg tror at det er forkert at klæde sig for at tage sig ud, musikaflytning og læsning er farlige og kan kun foretages i kvalificerede sammenhænge, det bliver ellers let underholdning der kun fungerer som nydelse.
Jeg tror at det er nødvendigt at spise på bestemte tidspunkter efter ernæringsplaner for at undgå nydelsesforhold til maden.
Jeg tror at det er nødvendigt at afstå fra nydelsesmidler, f.eks. tobak, kaffe, øl, vin, chokolade m.m.
Jeg tror man har ansvar for sin fysik og at det er nødvendigt at holde den i god form.
Jeg tror det er nødvendigt at sanere sit sprog og sin tale.
Jeg tror at streng disciplin er nødvendig for at blive et frit menneske frit i forhold til sig selv og til andre.
Jeg tror det er nødvendigt at kunne styre sig selv og at formulere en fælles målsætning og en fælles ideologi.
Jeg tror en fælles ideologi og målsætning vil hindre os i at falde tilbage i den egocentricitet og tomhed der gør tilværelsen håbløs.
Jeg tror at vi må formulere en trosbekendelse som vi står op med hver morgen, lever i hver dag og sover med om natten.
Jeg tror at der blandt mennesker der underordner sig en fælles ideologi, en fælles målsætning, en fælles trosbekendelse og fælles leveregler, at der blandt de mennesker af sig selv vil opstå en dyb kærlighed som ikke vil være selvnydende, egocentrisk, ikke vil degradere kærlighed til tom sexdyrkelse.
Jeg tror at det er nødvendigt at højne relationsniveauet gennem arbejde, fælles spisning, fælles læsning, fælles studier, rejser osv. For det er nødvendigt at opdrage børn til ansvar og forpligtelser, til at blive et integreret led af et fællesskab.
Jeg kan ikke alene – vil du være med?
Reference:
Poul Gernes: ”Skitse til manifest den 8. september 1971.” i Jane Pedersen: Der er dejligt i Danmark – viser Poul Gernes. København, 1971 s. 128-129.
Skriften og væggen – samtale med Poul Gernes og Georg Jansen
1993
Farver indeholder "evner"
1990
Museer er ikke kun til lykke
1988
Kunsten som livsform
1988
Kunst, der ikke er brugskunst, er ikke kunst – interview med Poul Gernes ved Anneli Fuchs og Kirsten Ortved
1986
Både
1983
Skal skuden ikke snart vendes?
1983
Om mit billede
1980
Hvilken farve er den bedste i et lokale? Poul Gernes i samtale med Jane Pedersen
1971
Et kollektivt miljø, hvor kunstnerne accelererede hinanden. Poul Gernes i samtale med Jane Pedersen
1971
Skitse til manifest den 8. september 1971
1971
Samtale om påklædning mellem Poul Gernes og Jane Pedersen
1971
Pouls papirhappening
1968
31 billeder i 2 variationer
1968
Eksperimentbyen – et meta-projekt – skrevet med Hans-Jørgen Nielsen
1967
Spillesystemer eller bare systemer
1967
Selvportræt i Hvedekorn
1966
Broder jeg er søgende – Jens Jørgen Thorsens interview med Poul Gernes