Den sidste happening eller happeningprægede forestilling jeg har været med i hed 31 billeder i 2 variationer. Den blev opført 5 gange på scenen på Fiolteatret d. 22.-26. maj i år (1968). Som titlen siger bestod foretagenet af billeder. Disse der var nummererede blev vist efter hinanden, afbrudt af perioder hvor lyset var slukket, og hermed er i grunden hele ideen i foretagenet beskrevet.
Som ”billede” kan principielt bruges hvad som helst, det viste sig dog at der er stor kvalitativ forskel. Dem der blev brugt på Fiolteatret havde navne: domino, iris, elastikskulptur, ballet, mannequin, kaffemølle, rigsvåbenet, lysbillede, boccia i stuen, krydsbom, veje salt, novelle, Muybridgemaleri osv. Navnene svarede nøje til hvad der foregik på scenen, f.eks. ”maleri” når lyset blev tændt, befandt der sig på scenen et maleri, hvor det forblev, indtil lyset igen blev slukket, eller ”domino”, når lyset blev tændt befandt der sig et antal personer på scenen, der straks gav sig til at spille domino.
I de mørke perioder mellem ”billederne” kørte en båndmaskine med optagelser fra forberedelserne til forestillingen. De enkelte billeder var støttet af musik eller lyde også på bånd, samt lys- og dekorationseffekter og under hele arrangementet var det muligt at følge dagens program på et ophængt TV, dog uden lyd.
Titlens andet led ”i 2 variationer” skal måske også lige forklares. Forestillingen var 1 1/1-2 timer (den blev forandret fra gang til gang), delt af en pause. Det billede der blev vist før pausen som nr. 7 kom igen som nr. 7 i en ny udgave efter pausen. Blandt flere årsager til denne strukturering kan nævnes ønsket om at undgå at helheden skulle få collagekarakter. I samme anledning viste det sig også nødvendigt at nedskære det totale antal billeder, hvilket blev gjort ved at sammenlægge flere.
Det var Plagiatdrengene der stod for opførelsen.
Reference:
Poul Gernes i: Hvedekorn 1968, nr. 3. Genoptrykt i Jane Pedersen: Der er dejligt i Danmark – viser Poul Gernes. København, 1971 s. 70-72.
Skriften og væggen – samtale med Poul Gernes og Georg Jansen
1993
Farver indeholder "evner"
1990
Museer er ikke kun til lykke
1988
Kunsten som livsform
1988
Kunst, der ikke er brugskunst, er ikke kunst – interview med Poul Gernes ved Anneli Fuchs og Kirsten Ortved
1986
Både
1983
Skal skuden ikke snart vendes?
1983
Om mit billede
1980
Hvilken farve er den bedste i et lokale? Poul Gernes i samtale med Jane Pedersen
1971
Et kollektivt miljø, hvor kunstnerne accelererede hinanden. Poul Gernes i samtale med Jane Pedersen
1971
Skitse til manifest den 8. september 1971
1971
Samtale om påklædning mellem Poul Gernes og Jane Pedersen
1971
Pouls papirhappening
1968
31 billeder i 2 variationer
1968
Eksperimentbyen – et meta-projekt – skrevet med Hans-Jørgen Nielsen
1967
Spillesystemer eller bare systemer
1967
Selvportræt i Hvedekorn
1966
Broder jeg er søgende – Jens Jørgen Thorsens interview med Poul Gernes