Udstilling

Poul Gernes lavede fra november 1970 fire udstillinger, som idemæssigt udgjorde en helhed og havde et pædagogisk sigte ud over at vise de udstillede genstande. 

Den første udstilling, der åbnede midt i november, bestod af malede serier af cirkler på kvadrater. Der var ca. 40 billeder i alt.  En uges tid efter skiftedes til en udstilling af ca. 30 billeder af kvadrater på kvadrater. Efter endnu en uges tid skiftedes der til et stort antal billeder, ca. 80 med cirkler, kvadrater, striber som struktur. Det var i de billeder, han demonstrerede den frihed han havde vundet i forhold til farven efter at have været igennem de strenge systemer. Midt i december fulgte så en udstilling af hverdagsting og billeder af forskellig slags. Der var sammenhæng mellem de fire udstillinger, men også afstand. Den største afstand var mellem de tre første og så den fjerde udstilling. 

Hertil siger han, at i kunstlivet kan man operere med begreberne salgsudstilling og prestigeudstilling, og de tre første var udpræget salgsudstillinger. Det havde en sammenhæng med at kunsthandleren stort set havde foretrukket den mulighed frem for prestigeudstillinger. 

At de første var salgsudstillinger, var understreget af den måde, hvorpå billederne var hængt op. På udstillingen med de kvadrerede kvadrater var nogle billeder hængt op diagonalt. Hele miljøet skulle have præg af en mondæn gallerisalgsudstilling. Den tætte ophængning på den tredje udstilling understregede yderligere karakteren af salgsudstilling. Den fjerde udstilling var derimod med vilje en ren prestigeudstilling. Den kommer ved sit modsætningsforhold til at sige sådan på vulgær dansk ”op i røven med billedkunsten.”

Den fjerde udstilling var en udstilling af hverdagsting. Der var 300 damekjoler fra modebutikken Deres hængt op på lange bøjlestænger, og der var sko og støvler osv., der lå i vindueskarmene. Så var der frømandsudstyr, og der var to svømmedykkere som mannequiner der stod op i fuldt ornat. Der var hjelmene og skoene til en rigtig dykkerdragt. 

Der var en saftkøler med valgmulighed mellem to slags saft, med hindbær i den ene og appelsin i den anden. Der var fem papegøjer, store og i forskellige farver, bl.a. en grøn, en blå og en hvid. Så var der en sæbeboblemaskine, det er en gammel ide han havde lyst til at anvende på en udstilling i Finland i 1968. Og så var der en svæveflyver i model med vingefang på 4 m. 

Der var også billeder af forskellige slags. Der var et stort ark med sommerfugle. Der var et værk om natsværmere, som han havde købt og klippet de smukkeste billeder ud af og sat sammen, ikke som collage, de sad ligesom sommerfuglesamlere sætter dem op med knappenåle, bag glas og ramme. Så havde han købt en stor mængde glansbilleder og sat smukt op i en ramme. 

Der var også tegneserier, et hæfte han tilfældigvis havde købt i Holland. Det var med fremtidsvisioner, marsboere der slås med jordfolk, og det var købt i to eksemplarer for at kunne blive sat op i det forløb, der er når man vender bladene. Der var persiske tæpper i smuk reproduktion, som også var samlet i stor mængde og sat op på ark ved siden af hinanden. Der var undervisningstavler, som man havde i skolen i gamle dage, en med stikmyg, en med en mælkebøtte, begge i stor forstørrelse. De var mægtig smukke begge to. 

Endelig havde han et anker og en hel masse line til det anker, som han på en eller anden måde fik hængt op i loftet. Det hang som et vinduesdekorationselement, men det var en vigtig ting på udstillingen, fordi det gav et samlende, formildende element, der ligesom fik de andre elementer til at falde på plads. Der var også musik fra en kasettebåndspiller, som stod og gav den afvekslende mellem beatmusik og barokmusik. 

Når den fjerde udstilling sagde ”op i røven med billedkunsten”, så er den ikke vendt mod billedet som sådan. Poul Gernes tror, at der stadig skal være billeder, men der er et eller andet med at der er noget frustreret ved billedsituationen lige nu, særligt ved salgsskilderisituationen. Det er ikke det at lave billeder han har noget imod. Det har han megen lyst til. Men samtidig siger han, at de billeder han selv laver, er ikke bedre end dem, han klipper ud fra hæfter og bøger. 

Han søger her at nedbryde det hierarki, der er omkring de billeder, der er lavet af billedkunstnere. Men til de billeder han tager ud fra hæfter og bøger stiller han samme krav som til sine egne og til kunst i det hele taget, at de skal være smukke, og at de skal give en oplevelse.